Nu snart med ny cykel
Så er jeg tilbage igen efter at have luftet mine tanker og undertegnede i det (stadig) gode sommervejr. Men åbenbart har jeg også fået luftet min cykel en anelse for meget.
Jeg var inde i byen for at mødes med en veninde i sidste uge, på vejen derind punkterede den, jeg trak resten af vejen, og parkerede den tæt på cykelsmeden. Jeg ville gå ind med den næste dag. Daten med veninden blev halv-sen, og jeg gad derfor ikke gå forbi min cykel for at tjekke at den stadigvæk var der, men skyndte mig bare ned til bussen - og så hjem!
Næste dag da jeg kom ind efter cyklen - jaah der var den væk, så nu er jeg cykel-løs. Øv øv. Men heldigvis er mit forsikringsselskab (top danmark) lynende hurtig, jeg har allerede fået pengene og har fået bestilt en ny og ret sej cykel hvis jeg nu selv skal sige det.
I sidste weekend gik vi i gang herhjemme med et lidt større projekt - oprydning i klædeskab og skuffer. Tøj, tøj og tøj. Kors, der var meget. Vi har givet en hel del til tøjindsamlingen. Vi bruger det simpelthen ikke, og meget af det var også slidt. Men næste gang jeg bare OVERVEJER at købe nyt tøj, bør jeg måske liiiige kigge i mit skab først. *tralala*
Og så har jeg fået overtalt Lars til at købe en bogreol mere til alle MINE.. øøhh vores bøger. Jeg er jo bogsamler - jeg kan ikke gøre for det. Det er ved at blive lidt trægt med plads, så nu skal vi ud og kigge på ny bogreol.
"Sammenstødet" med en gammel veninde overskyggede lidt det at jeg var på AF i sidste uge og snakke med en erhversvejleder. Spændende spændende. Han satte en masse tanker i gang hos mig, og fik mig virkelig til at tænke over nogle ret interessante indgangsvinkler til mit kommende arbejde.
Jeg tænker som en gal, men jeg tror først jeg rigtig kan tage en beslutning når jeg har snakket med en studievejleder. Så det bliver projektet i næste uge. Manden på Af mente dog godt jeg kunne regne med at komme i arbejde / få en læreplads inden for 3 - 6 måneder. UH, det ville bare være dejligt. Jeg trænger sådan til at komme i gang igen, komme videre.
Jeg føler ikke at jeg gror fast, jeg har jo et arbejde, jeg lever ikke af dagpenge som så mange andre. Men jeg trænger bare til at der skal ske noget nyt. At jeg også føler at jeg kommer videre psykisk. Og det sker vist kun ved at se skrækken i øjne - og møde nye mennesker på en arbejdsplads.
I aften skulle vi have været til fest, men det er aflyst. I stedet har vi købt en flaske rigtig god hvidvin, lidt guffe-guffe og så er planen vist at vi bare smider os på plænen i aften. Det skal nok blive meget hyggeligt.
Her til sidst - lidt nyt fra min HP på www.cglasdam.dk. Jeg har fået ny gæstebog, der også virker. Genialt ikke? Den anden jeg havde var lidt ustabil og ALTID spammet. Det burde ikke ske med denne. Desuden har jeg oprettet en mailinglist her på bloggen, så hvis du vil have en mail når der kommer opdatering - bare smid din emailadresse i formlen, og du får en reminder når jeg skriver herinde næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar