Ding - Dong!
En ny uge er startet og gab hvor er jeg bare træt i dag. Eller retter sagt - det har jeg været de sidste par uger. Jeg kan simpelthen sove, sove og atter sove. 24 timer i døgnet hvis jeg gav mig selv lov - og hvis jeg ikke lige havde et arbejde at stå op til. Jeg skal vist have en snak med min læge omkring min søvn...gab..døsig medicin. ELlers skal jeg bare skifte medicinen ud med et par E-piller. Plejer de ikke at sætte energi-nivauet lidt op???
Weekenden er gået ALT for stærkt, vi har ikke haft tid til særlig meget, og jeg synes bare at tiden er fløjet af sted. Fredag havde vi en hjemme-aften med god mad og vin. Vi fik smagt på een af de rødvin som Lars fik i afskeds-gave fra hans arbejde. Den var ok men ikke den bedste jeg har smagt.
Lørdag skippede vi træningen og fik i stedet gjort hele hytten ren fra A-Z. Det holdt hårdt, men det var rart igen at have et rent hjem. Om aftenen var vi i byen sammen med en veninde. Først ude og spise og derefter i bio og se WTC. Whao, hvilken film?!!
Den var barsk, brutal og gav et virkelig godt billede af hvordan det må have været at stå midt i helvedet på Manhatten d. 11 september 2001. Bagefter tog vi på Eydes og fik et par drinks at køre hjem på. Det var egentlig ikke meningen at det skulle have været så sent, men vi var først hjemme ved 3-tiden. Skidt pyt, vi var jo i godt selskab - og vi havde det sjovt.
Søndag stod den på familiebesøg hos mormor der stadigvæk halter rundt på grund af gigten. Da vi kom hjem tilbragte vi et par timer foran kukkassen inden vi hoppede til køjs. Jeg fik læst min chick-lit bog færdig. KORS, det er nok den ringeste bog jeg længe har læst. Ingen chick-lit til mig i et stykke tid nu. En krimi-bog det ved man sku hvad er. Jeg er gået i gang med Larssons "Mænd der hader kvinder". Jeg har hørt rigtig godt om den, så jeg er meget spændt på hvordan den er.
Jeg har desuden fået bestilt Egholms nyeste bog fra Gylde. Weee, den glæder jeg mig altså bare til at komme i gang med. *spændende spændende*
******* ******* ******* *******
Jeg har været til samtale hos min terapeut i dag. Det var rigtig rart at snakke med hende igen. Det er 3 uger siden sidst, og jeg kan godt mærke at jeg havde brug for at komme af sted. Ikke fordi jeg har det dårligt, næh nærmest tværtimod. Men det var meget rart lige at få vendt nogle tanker med hende. Vi snakkede mest om min far og mit forhold til ham + hvordan min opfattelse af ham har ændret sig.
Vi snakkede også om det kognitive - om selvkritiske tanker, som jeg har færre og færre af. Klap på skulderen igen i dag. Dejligt, så blomstrer man ligesom lidt op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar