Kemi, kulde og kærlig kæreste

Hmmm... jeg har læst mit indlæg fra i går og jeg overreagerede måske nok en smule (læs: MEGET) det kan jeg godt se nu, meeeen da jeg stod i det, havde jeg lyst til at grave mig ned, og kunne slet ikke se hvordan jeg skulle komme igennem dagen. Det er et typisk tankemønster for en angst-fobiker. Og det var også typisk mig for 3 år siden... Jeg har ikke haft det sådan eller været så håbløs opgivende og aggresiv i den tid jeg har været på medicin. Men nu? Det hele er bare vendt tilbage. Jeg skal virkelig holde mig selv i MEGET kort snor - ellers opgiver jeg bare !!

Jeg har været til undervisning i dag, det var kedeligt som bare F.... *gab* og jeg var nok hellere ikke særlig motiveret for at lære noget i dag, så jeg sad bare og hang med mulen. Bagefter mødtes jeg med Lars, spiste lunch på frøen og var forbi cykelsmeden efter mit hjul. Jeg blev i bedre humør og pludselig kunne jeg bedre overskue tingene igen. Det hjælper altid at have en optimistisk kæreste ved min side... *smiler sødt*

Lars har været til samtale i Nyborg vedrørende et vikariat med en varighed på minimum 1 år. Han får besked i aften, så det bliver spændende om han får jobbet.

Nu skal vi snart over og træne, forhåbentlig kan jeg få afreageret lidt og komme af med noget af al min vrede og tungsind. Jeg er ked af det og trist, men ved ikke hvorfor. Jeg er gal og rasende, men uden grund. Jeg er forvirret, fortvivlet og meget destruktiv. Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal have det sådan her nu? Det gik jo lige så godt. Det har simpelthen ramt mig så hårdt, og jeg har virkelig fået at føle på den hårde måde; den manglende virkning af mine piller... Hvorfor kan jeg ikke bare have det godt? Hvorfor kan jeg ikke leve et værdigt liv uden medicin?

Hvis mit tungsind og alle mine forvirrende tanker fortsætter er det eneste alternativ - tilbage på medicin, tilbage til den trygge verden hvor angst og depressive tanker ikke eksisterer. Tilbage til et liv, hvor jeg ikke er ked af det og frustreret, tilbage til en tilværelse hvor jeg ikke bekymrer mig så meget; hvor jeg er glad, lykkelig og udadvendt. Men det er jo ikke mig? Det er et liv med falsk tryghed. Et liv hvor jeg ikke er mig selv, hvor jeg ikke kan mærke mine egne følelser og tanker. Men det her er hellere ikke mig...

Hvem er jeg?!!

Kl. 18:07
ØV, Lars fik ikke jobbet. Han var deres næst-bedste valg, men det er jo bare ikke godt nok når der kun er een stilling. Nå men på den igen. Ønskejobbet skal nok komme !