Forvirret, ked og frustreret

Tjaah overskriften siger vist alt.

Det dårlige humør er ikke blevet bedre. Nærmest lige modsat. Er sørgmodig, en smule depressiv og kan tage mig selv i - flere gange i løbet af dagen - at bare sidde og stirre...

Jeg har været på mad-indkøb i dag, på biblo med bøger og på studievalg i albanigade efter brochure. Jeg havde håbet at jeg ville blive inspireret til hvad der skal ske i mit liv. Jeg havde håbet at jeg ville få en AHA-oplevelse, så jeg fandt en mulig vej ud af denne intet-sigende tilværelse. Jeg fandt nogle brochure - MEN, da jeg kom hjem og læste dem, virkede det slet ikke så spændende endda.

Jeg har snust lidt til uddannelsen til proces-teknolog. Jeg syntes det virkede rimelig interessant, men efter at have læst mere om uddannelsen virker det bare ret kedeligt og slet-ikke-mig.
For meget analyse og for meget kemi. Jeg får røde knopper af kemi... *LOL*
Det er interessant nok, men jeg tror bare at jeg kommer til at kede mig ihjel. That's it !

Sådan er det med alt jeg får interesse for. Der er ikke noget der virkelig bare siger WHAO, det er middelmådigt eller dybt kedeligt. Virkelig frustrerende. Jeg har lyst til at komme videre, lyst til at lære og føle at der sker noget i mit ensformige liv. Men der er bare ikke noget der siger mig en disse! Og helt ærlig - der er snart nødt til at ske noget! Jeg har spildt de sidste par år, ud gennem vinduet er de røget uden at jeg har opnået nogle ting. Og jeg bliver jo ikke ligefrem yngre ! :(

Angsten er vendt tilbage - eller det gør den i hvert fald i perioder. Skide træls. Bange for at springe ud i store projekter, for angsten er så tæt på i øjeblikket. Holder mig til det sikre, det kedelige. Det hænger mig langt ud af halsen bare at gå og være til. Vil gerne videre, men angsten holder mig tilbage. Videre - men med hvad?!!