mandag, april 03, 2006

Travlhed

Puha, det har været et par travle dage, så jeg har ikke rigtig haft så meget tid til at sætte mig foran pc´en.

Jeg er sygemeldt pt så man burde MÅSKE tro at jeg havde MASSER af tid - det har jeg som regel også, men lige disse dage har der bare været run på.
Jeg blev opereret i forrige uge men det tager dog lidt tid før man helt er ovenpå igen. Jeg skal begynde på arbejde igen på mandag, så denne uge skal jeg bare prøve at samle kræfter

Fredag var jeg hos min læge for at få fjernet sting - arrrrh dæjligt ! Det var virkelig en befrielse. Nu kan jeg bevæge mig lidt mere normalt igen. Under operationen får man lavet 4 huller i maven der efterfølgende bliver syet sammen igen. Man finder meget hurtigt ud af hvor MEGET man egentlig bruger maven til hverdag. Når man går, sidder, sover, spiser... hele tiden ! Så er det træls at have disse ar... Men nu er det overstået. SKØNT!

I lørdags var Lars og jeg til min mosters 50 års fødselsdag. Vi kendte ca. 1/4-del. Folk der sad omkring os var ikke særlige snakkesaglige så det blev lidt kedeligt. Vi fik stort set kun snakket med den del af familien som vi kender rigtig godt. Det endte med at vi tog hjem ved 11-tiden. Jeg var rimelig brugt mentalt og Lars var også begyndt at kede sig. Men maden var god - og min moster blev glad for sin gave (Rosendahl glas + skåle) og det var jo det vigtigste!!!

I går var vi i biografen og se "Olsenbanden ser rødt". Gammel film, meeen Nordisk Film har 1. søndag i hver måned en gratis film man kan se i Biocity - denne gang var det så Olsenbanden. På deres hjemmeside kan man stemme på hvilken film der skal vises. Næste gang bliver det højst sandsynlig "Midt om natten". Den skal vi helt sikkert også ind og se !! *BIG SMILE* Højst sandsynlig sammen med min mor da hun jo er HØJST ELSKET fan af Kim Larsen og CO.

I dag har jeg været i Rosengårdcentret, Ikea og Bilka sammen med Heidi. Jeg fik købt noget af Lars' fødselsdagsgave. Resten skal købes på mandag. Han fylder 32 år på næste tirsdag. Lige nu er jeg ret kvæstet så det vare næppe mange timer inden jeg hopper til køjs. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bare så utrolig træt i øjeblikket. Måske laver jeg for lidt?!! Men jeg har bemærket at symptomerne på angst er ret heftige i disse dage. Der skal ingenting til før jeg går i panik, og undgår en situation hvis den giver mig røde knopper. Skidt ting ! Humøret er også dalende. Ked af det og trist - og helt uden grund. Forhåbentlig er det bare vejret og den trivielle hverdag, for har egentlig ikke noget at gå og hænge med mulen over.

Ingen kommentarer: