Jeg er træt !
Jeg har ikke skrevet i et stykke tid - dels har vi haft meget at se til i påsken med påskefrokoster, familievisit og 2 gange fejring af Lars' føsdag.
Og dels har og er humøret ikke lige det bedst.
Jeg er træt! Jeg er træt af mit liv, mit arbejde, at jeg ikke kommer videre uddannelses-mæssigt, jeg prøver en masse ting, men der sker bare intet. Hvis skyld er det? Min egen. Dybest set er jeg bare træt af mig selv og mine dæmoner med deres hæslige ansigter. Hver gang jeg gør et forsøg på at komme ud af denne trivielle hverdag, så kommer de frem - og svag som jeg er, giver jeg bare op, og lader dem få deres vilje - gang på gang.
For et par uger siden fik jeg den glimrende ide at NU ville jeg være proces-teknolog. Folk omkring mig syntes det var godt, så gik der et par dage - så smed jeg det fra mig igen. Nu troede jeg at jeg skulle være kontorass. Det har jeg også skrottet igen. Familie og venner kigger bekymret på mig hver gang jeg kommer med en ny ide - og hvem kan bebrejde dem det?!! Jeg får en masse ideer, men lige så snart at jeg finder ud af hvad det indebærer, så giver jeg op. Tager aldrig chancen, eller tror på mig selv, og tror på at DET HER kan jeg sagtens. NEJ! Jeg giver op, for det er det nemmeste. Og fordi JEG SELV TROR at jeg ikke kan!
Jeg er så træt af min angst - og at den styrer mit liv så meget. Træt af at jeg ikke bare kan have et normalt liv med et velfungerende hoved der ikke var så bange for livets udfordringer.
Nogle gange får jeg bare lyst til at opgive, fordi det virker så uoverskueligt og ligegyldigt. Jeg er ikke nået længere end jeg var for 10 år siden. Det er sku deprimerende. Hvor står jeg om 10 år?? Stadigvæk her??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar