Tom indeni

Det kan vist bedst beskrive mig og min sinds-tilstand.

Mest af alt har jeg bare lyst til at skrige, råbe og ruske i mig selv, så jeg vågner af denne døs, kommer til live og begynder at leve, være glad og reagerer igen. Men der sker intet. Jeg er færdig, brugt og tømt for energi.
Det er først nu rigtig ved at gå op for mig at der er noget galt.

Jeg har været på farten i dag i 10 timer. Det var hårdt, og jeg er også totalt udmattet nu. Men jeg fik en lang snak med Heidi om min situation, hendes og hvorfor vi begge er så fucked up i hovedet. Men det blev også tid til cafe-besøg og bog-shopping. Uuuuh, havde ellers svoret at jeg ikke skulle købe mere inden den 1. Men det blev alligevel til 2 bøger og en bluse. Jeg kan vist godt tale for min sag når Lars kommer hjem. *forhåbentlig*

Men det har været en god dag. Trods alt. Vi fik vendt mange ting, og selvom der er meget oppe i mit hoved lige nu, så fik det mig til at tænke lidt over tingene - og fik mig til at indse at jeg ikke helt kan klare dette på egen hånd. (og hvor meget jeg end vil være ved det, så bliver jeg nok nødt til at bide min stolthed i mig og søge hjælp fra andre)

Men hvordan fortæller man andre at man har det dårligt, når ikke ved hvad der er galt?? Hvordan får man dem overbevist om at man har det af H... til når man er tom for ord? Og hvordan kommer man videre når man ikke kan se en vej ud af alle bekymringerne og ikke magter at gøre noget ved det?