Klap dig selv på skuldreren...igen

I dag har jeg været tidlig på færde. Jeg var til samtale hos terapeuten i morges, hvilket gik rigtig godt. Vi havde en god snak om både fortiden - om hvordan jeg er ekstra følsom og påvirket af mine forældres skilsmisse samtidig med at vi har snakket om mine fremskridt lige nu og her, og hvordan jeg ønsker det skal blive i fremtiden. Min terapeut var fortrøstningsfuld, og tror virkelig på at jeg på et tidspunkt bliver 100% funktionel igen. Dejligt at man får sådan en opbakning. Personligt, må jeg sige, at jeg også selv synes at det går ret godt lige nu. Selvom det er små skridt, så virker de værktøjer som min terapeut giver mig åbenbart. Jeg har meget lettere ved at klare pressede situationer nu end tidligere, og jeg er begyndt at kunne stoppe de negative tanker. Det er rigtig godt. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Vi snakkede også lidt om de ting der er sket i mit liv de sidste par måneder, at nogle venskabsbånd er blevet kappet, men samtidig har jeg skabt nogle nye. Dette brud har haft en positiv virkning på mig, og gjort at jeg er kommet op af det hul jeg har ligget og lullet mig i alt for længe. Jeg har knyttet nogle nye venskaber der har været rigtig godt for mig, og som har en god virkning på mig. Jeg føler at tingene går i den rigtige retning nu, der sker en masse positivt for mig lige nu som gør at jeg har fået en stor lyst til at komme videre. Nu kæmper jeg for det, og det skal nok lykkes for mig.

Vi snakkede om at nogle gange må man indse at der findes gode og dårlige støttere. Det er en balancegang at finde dem der støtter een positivt, og vælge ens venner med omhu. I væreste fald kan man blive nødt til at bryde nogle bånd hvis vennerne har en negativ indvirkning på een. I mit tilfælde blev beslutningen taget for mig. Selvom det var ærgeligt, har jeg det egentlig godt med det. Et nødvendigt brud der ikke gav de store skår. Hvis jeg havde åbnet mine øjne lidt, havde jeg måske sparet mig selv for en masse problemer, og selv gjort en ende på det langt tidligere. Nu kan jeg kun grine af det der er sket, ryste på hovedet og føle at jeg har spildt min tid. Men FUCK det, jeg er kommet videre, er ude af det, og spekulere ikke mere på det. Det er nu et afsluttet kapitel. Et nyt er begyndt som jeg ser ret posititvt på.

Efter mødet med terapeuten var jeg på Skulkenborg for at snakke med min sagsbehandler. Hun var rigtig sød, men stresset. Jeg var der ca. ½ times tid, hvor vi fik snakket om min situation. Jeg fik afleveret en masse papirer vedr. min økonomi. I morgen skal jeg til samtale hos endnu en sagsbehandler som skal afgøre om de kan acceptere min uddannelsesplan. Hvis ikke, tjah, så er der ingen kontanthjælps-støtte til frk. Glasdam. Men jeg ser positivt på det. Jeg gider ikke bekymre mig om det før i morgen efter samtalen. Nu ser jeg hvordan det går.

Jeg vil smutte til træning. Det er hunde-koldt i dag, og jeg har vist godt af at komme ud og røre mig lidt efter weekendens gode mad.

Ha' en fornøjelig mandag.
Knus herfra