Kulturweekend hvor jeg blev til grin
Så er weekenden snart ved at være overstået. Hvorfor går lørdag-søndag altid så stærkt, men resten af ugen kan være så kedsommelig langsom? Ja, jeg spørg bare. *smiler sødt*
Det har faktisk været en rigtig god weekend. Fredag formiddag stod den på rengøring herhjemme, så jeg var fri for det lørdag / søndag. Det var rart at få det gjort. Lars og jeg nåede lige at se hinanden 1 times tid om aftenen inden jeg cyklede ind til byen for at mødes med min søster høstmakrel. (inside joke) Vi mødte et par fyre på Eydes der gav os dette kælenavn... *fnis* man skulle nok have været der for at se det sjove i det.
Vi tøffede lidt rundt i byen, prøvede at finde nogle af de SUPER-DUPER-GODE tilbud som de havde snakket så meget om i aviserne den sidste uges tid. Måske var vi blevet blinde, men vi fandt dem altså ikke. Vi var dog et smut inde hos bogpusheren for at genere ham lidt. Det lykkedes. *thihi*
Ellers tog vi en tur på Ryans hvor der var rigtig gang i den med masser af irere, band der spillede og folk var glade og ... fulde. Vi ville også have været på Bryggeriet men de lukkede da vi kom forbi. Øv øv. Den irske kaffe måtte vente til en anden gang. Der var rigtig mange mennesker i byen og det var vist godt man ikke led af klaustrofobi. Men pyt, det var hyggeligt. Ved 2.30-tiden cyklede vi hjemad og på hovedet i seng.
Lørdagen tilbragte jeg alene hjemme da Lars var på sin første arbejdsdag på SDU. Han skulle introduceres til deres it-system og de forskellige arbejdsopgaver han vil blive udsat for. Jeg sov længe - forholdsvist. Jeg havde ingen tømmermænd, men var totalt træt fordi jeg var kommet så sent i seng. Det meste af dagen sumpede jeg bare foran kukkassen og under dynen sammen med misserne og Lars da han senere kom hjem.
Nå, ja - så skal I lige høre den bedste. Eftersom hjernen ikke kørte på højtryk i går, dummede jeg mig gevaldigt. Jeg skulle på apoteket og i kvickly for at handle ind. Jeg tog afsted tidligt - i håb om at jeg nåede hjem INDEN postmanden havde været her. Jeg har nemlig bestilt ny mobiltelefon og håbede den kom igår. (niks, så meget besvær - til hvad nytte?)
Jeg tog et hurtigt bad, fandt noget tilfældigt tøj, pakkede mine ting og hoppede på cyklen og ud på Dalumvej. Jeg skulle bare have det overstået så jeg kunne komme hjem igen i varmen. Indkøbene blev klaret på rekordtid, og da jeg kom hjem og stod og pakkede ud, kom jeg til at kigge i spejlet. Jeg synes sku at den bluse jeg havde på, så lidt mærkelig ud. Så lagde jeg mærke til at vrangen på blusen vendte ud af... vaskemærket var PINLIG MEGET synligt.. og jaah, så afgjorde jeg også at det vist bare var een af de dage hvor jeg skulle have blevet i min seng. You aint fit for the world today. Flovt, men forhåbentlig har folk fået sig et billigt lørdags-grin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar