MEAT LOAF KOMMER TIL DK

Ja, nu er det ganske vist. Meat Loaf kommer til næste års Rock Under Broen. Whao siger jeg bare. Og billetten er købt. Den vil jeg ikke gå glip af. Jeg har aldrig oplevet ML LIVE, men Lars har - og han var ret begejstret. *cool* Jeg kan næsten ikke vente. Ud over ML er der kun blevet offentliggjort et par enkle kunstnere deriblandt Dick & Gay (Bavdr!!) Sandmen, Ufo Yepha og Shubidua.
Men ML? Wuhhhuuuuu!

............

Så er årets første julegave blevet bestilt og købt. Julegave til min kære Lars. Han er nysgerrig, men det hjælper ikke noget - han må vente til juleaften. Jeg har også fået købt alle rafle-gaverne i dag. Det blev til nogle ret sjove af slagsen. Nu håber jeg ikke at jeg bliver alt for upopulær til julefrokosten. *thihi*

Og så er det langt om længe lykkedes mig at få en aftale i hus med min sagsbehandler der skal vurdere min mulighed for at komme i arbejdsprøvning. Nu skal jeg ind og snakke med hende sidst i denne måned, forhåbentlig kan jeg trumfe en aftale igennem. Tjaaah, hvorfor skulle det ikke lykkedes? Det må da være bedre at få mig ud på arbejdsmarkedet igen i stedet for at jeg går herhjemme og er sygemeldt - sådan delvist i hvert fald.

NU er jeg træt af at gå hjemme på deltid. Jeg har jo mit natarbejde, men det er bare ikke nok længere. Jeg vil videre, og jeg vil ud blandt andre mennesker. Jeg savner virkelig at have kontakt med omverdenen. Jeg har Lars, jeg har min familie, venner - men det er bare ikke nok længere. Det må betyde at jeg er ved at være rask - jeg VIL det her nu, jeg brænder virkelig for det. Det er altså en skøn fornemmelse!!!

Da min terapeut første gang nævnte REVA-huset og at jeg kunne komme igennem et revaliderings-system og videre ud i det virkelige liv, blev jeg super glad. At der virkelig fandtes sådan en løsning - det passede lige til mig. Da jeg havde tygget lidt på det, følte jeg mig ret sikker på at det var det jeg ville - men ikke lige nu - om et par måneder måske. Min terapeut pressede på da hun syntes jeg skal ud nu hvor jeg er psykisk stabil, og at når jeg går og keder mig, er det da bare med at komme af sted.

Ja selvfølgelig er jeg nervøs for det, men heeey, jeg har jo kommunen og en masse prof. folk i ryggen, og der er jo ikke andet at gøre end at springe ud i det. Og faktisk - føler jeg mig klar, når jeg føler efter er jeg spændt og nervøs - men på den gode måde. Jeg glæder mig til at komme derud hvor alle de andre er og jeg ser frem til at få en mere indholdsrig hverdag.

De sidste halve år har jeg været i behandling hos en terapeut, som virkelig har gjort meget for mig. Den behandling skulle jeg have haft for MANGE år siden. Men skidt pyt. Det hjælper nu, og psykisk har jeg flyttet mig meget i løbet af de sidste 6 måneder. Inden jeg begyndte i behandling sad jeg fast, jeg rykkede mig ikke ud af stedet - hverken psykisk eller fysisk. Jeg gjorde intet for at komme videre i mit liv, og psykisk var det helt skidt. Nu har jeg fået så mange kognitiv-adfærds-terapi-indsprøjtninger at jeg efterhånden godt kan se de dårlige vibes når de kommer. Oven i det har jeg fået en hjælpende hånd til at komme videre i mit liv, nu kan jeg pludselig se en fremtid for mig.
Det er skønt!