Tid til fornyelse

Så nærmer sig den søde juletid, og de første juleindkøb er blevet gjort i dag. Det var faktisk meningen at jeg bare skulle ose lidt og finde inspiration til julegaver. Men så faldt jeg lige over et par stykker - og vupti, så kunne jeg krydse et par stykker af i listen over dem der skal gives gave til. *dejligt dejligt dejligt*

Desuden har jeg været til samtale hos terapeuten i dag. Det var mest et høfligheds-visit. Jeg havde ikke så meget at snakke med hende om, jeg var ikke særlig gearet til at snakke kognitiv og det varer heller ikke særlig længe inden jeg bevæger mig videre i systemet.

På onsdag skal jeg til samtale hos min sagsbehandler hvor vi skal udarbejde en ressource-profil der skal afgøre om jeg opfylder kriterierne for at blive henvist til REVA-huset. *håber håber håber* Jeg har kun hørt positivt om det, og jeg tror virkelig at det er det helt rigtige for mig.

Jeg skal have sparket, og det får jeg nu. Jeg bliver på en god måde "tvunget" ud i det virkelige liv. (selvom det jo er ret beskyttet i en arbejdsprøvning)
Jeg bliver nødt til at se angsten i øjne, hvor jeg til daglig - for det meste - kan ignorere den og de situationer der tricker mig.

Og hvad er der egentlig at være bange for? Man har bange anelser om noget som man tror vil ske, men ikke har nogen forudsætning for at vide. Mest af alt er man jo bare bange for sig selv. Bange for at give los og vise omverden at man har lige så meget ret til at være her som alle andre. Bange for at vise hvad man kan, og at man rent faktisk ER god til noget.

Jeg glæder mig samtidig med at angsten nogle dage får taget i mig. Så frygter jeg at det vil give bagslag som det har gjort før, og at jeg ikke kan bekæmpe min frygt. Men hvis jeg giver op, og putter mig godt herhjemme i mit eget univers, bliver sygdommen bare forstærket og det er absolut ingen god udvikling.

Selvfølgelig, det er skræmmende, og jeg ved jo ikke hvad der venter mig. En ny verden med usikkerhed og angst for det ukendte, men forhåbentlig også sejre, succes og personlig udvikling. Jeg ved ikke så meget om projektet andet end at der bliver lavet et individuelt forløb tilrettelagt udfra samtaler med jobkonsulenten og lærere. Herefter bliver man sendt i arbejdsprøvning i 2-3 måneder, for at prøve kræfterne af. Det er en suveræn mulighed for at finde ud af hvad jeg har lyst til og især hvad jeg er god til.

Det bedste ved det hele er, at der også er psykologere tilkoblet huset, og at jeg højst sandsynlig vil få nogle samtaler med en prof. psykolog der vil kunne sætte lidt skik på min angst. Det er sku fedt.