Årets julehilsen

Kære Bloggere,

Julen står for døren, og det er endnu en gang blevet tid til at skrive de traditionelle julekort. Min blog kan snart fejre 1 års fødselsdag, og sikke alt det den har måtte lægge øre og skuldre til! Dens formål har primært været at holde venner og bekendte opdateret med mit liv, og for min egen skyld - et sted hvor jeg kunne læsse af når jeg har haft frustrationer, dårlige dage og kedelige oplevelser. Men så sandelig også når der er sket lykkelige begivenheder, sjove og mærkværdige ting i mit liv. Eller når jeg bare har haft et emne at debattere.

Det er dog langt fra alt der er sket i mit liv som jeg har skrevet om i bloggen. Ting der er for personlige, som kan skade andre mennesker eller som vil gøre ondt på vedkommende at få at vide på skrift. Jeg har aldrig vendt min vrede mod andre mennesker i denne blog. Det er for nedværdigende, og dér skylder man altså sin omgangskreds at snakke med dem face 2 face.

For mit vedkommende har 2006 været et år hvor der er sket ufattelig mange ting. For et år siden ville jeg ikke have troet på at alt dette skulle ske for mig inden for 12 måneder. Jeg stoppede med at tage anti-depressiv medicin, men måtte trappe op igen på grund af tilbagefald. Den medicin tager jeg stadigvæk, men min læge og jeg har planer om at jeg skal trappes ud inden for 1-2 år hvis min udvikling fortsætter lige så godt som den har gjort de sidste 6 måneder.

Jeg begyndte i terapi for angst, og som har givet mig nogle rigtig gode værktøjer til at håndtere vanskelige situationer. Jeg mærker sjældent til sygdommen, og har fået så meget gå-på-mod at jeg skal starte i arbejdsprøvning i starten af det nye år. Jeg har fået så meget opbakning af både læge og terapeut at man skulle tro det var løgn. De har virkelig været guld værd.

I starten af 2006 måtte jeg en tur på sygehuset for at have fjernet min galdeblære. Jeg havde 8-10 sten der lå og hyggede sig i min blære, hvilket gjorde livet ulideligt. Operation var hurtig og uproblematisk - jeg var på benene efter et par uger igen.

I sensommeren lykkedes det endelig Lars at få fast arbejde på Fyn. Han blev ansat på SDU i en stilling som han er rigtig glad for. Vi har fået et helt andet liv efter han er blevet fri for at køre til København hver eneste dag.

Det sidste halve år har været rigtig givende. Både i forhold til min personlig udvikling og mit psykiske helbred, men også vedrørende mit forhold til andre mennesker. En nær veninde valgte vores venskab fra, hvorfor er mig stadigvæk en gåde. Men jeg har valgt at bruge min energi på de mennesker jeg har i mit liv - og ikke dem der en gang var der.