Så blev det atter tiden...

til at komme i gang med træningen. Og støn det er ikke for alm. mennesker. Det var hårdt, og jeg havde lidt svært ved at finde den rare fornemmelse bagefter. Men hva' måske kommer det i morgen når mine stakkels ben føles som betonklodser??

Jeg skal bare i gang igen. Så kommer jeg skam hurtigt i form igen... håber jeg! :0) Jeg har sat mig for at skulle af sted minimum 3 gange / uge fremover. Det bliver jeg nødt til hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om at komme af med julens deller. Rent vægtmæssigt er der ikke sket så meget, vægten er stabil, men det kan ses på kroppen at jeg ikke har trænet særlig meget de sidste par uger + at jeg har spist lidt bedre end jeg plejer. Men nu er det tilbage på den slanke linje.

Ellers har det bare været en stille og rolig weekend, vi har ikke lavet så meget, Lars har ligget syg med forkølelse og jeg har tøffet rundt og ryddet op, passet knægten og vasket tøj.

I går aftes fik jeg en glædelig nyhed. Jeg fik en sms fra en gl. veninde som jeg ikke har snakket med i årevis. Jeg kan slet ikke huske hvornår vi sidst snakkede sammen. Det er i hvert fald minimum 4 år siden. Det var skønt at høre fra hende, og nu vil vi prøve at skabe kontakt igen. Hun har hidtil boet i Herning, men er flyttet til Fredericia så nu er hun tæt på - dejlig dejlig. Vi må have en catch-up-talk en dag. Der er jo simpelthen sket så meget de sidste par år, der er sikkert også sket meget i hendes liv. Ja, bare folk som jeg ikke har snakket med det sidste ½ år, vil nok sige: "hold da op" hvis jeg fortalte dem om alt det der er sket...

Livet er underligt, men samtidig også en skøn størrelse.