Jeg er blevet for gammel :(
Det er vist et par dage siden at jeg har postet sidst... hmmm... jeg er ikke så god til at huske at få skrevet selvom der nu sker ting nok i mit liv... *for dårligt for dårligt*
Vi havde besøg af Heidi i lørdags - damn, det udviklede sig til lidt mere end det egentlig var meningen. Vi fik super-god osso buco med salat og kartofler. Til dessert stod den på WW (Weight Watchers) chokoladekage med is og frugter. *mumsy-mums* Dertil fik vi rødvin - og masser af det. Det var nok der det gik lidt galt.
Resten af aftenen sad vi og snakkede, spillede TP og hørte musik mens hjernen gik ud og sprutten gik ind. *ups* Jeg gik død ved 5.30-tiden tror jeg. Der havde jeg ikke mere overskud til at være "på". Heidi tog vist hjem ved 6-tiden. *thihi* Søndag lå vi begge brak og selvom vi ikke havde tømmermænd, havde vi bare ikke energi til ret meget andet end at sidde foran tosse-kassen. Jeg fik dog taget mig sammen til at læse lidt i min "Undomestic Goddess" - damn den er god !!!
Igår mandag, så jeg lyset vedr. min hjemmeside og fik skrevet et par sider på den. Selvom jeg ikke føler at jeg er kommet ret langt endnu, så tog det alligevel det meste af dagen.
Desuden har jeg fået brev fra Nyborg Sygehus om jeg skal til samtale d. 16 februar ang. operation. I den forbindelse skal de bruge nogle blodprøver som jeg skal have lavet hos min egen læge - jeg fik bestilt tid i går - til på tirsdag d. 7. februar. For dælen hvor jeg render til læge hele tiden!!! Men det blir meget spændende hvad de siger den 16. Lige i øjeblikket har jeg ikke så mange anfald, og jeg kan i bund og grund spise hvad der passer mig. Men HVIS jeg spiser noget der kan irriterer galden, så bliver jeg meget hævet og øm i højre side, hvilket er ret belastende. Jeg er ret meget i tvivl om den operation, for det er jo ikke sådan at det er så invaliderende længere som det var for et par måneder siden... Men det kommer jo nok tilbage igen - stenene er der jo stadigvæk. De forsvinder jo ikke bare sådan PIIIIST... Det kommer jo tilbage igen og så skal jeg igennem hele maskineriet endnu engang, så jeg ved ikke om det bare er bedst at få dem fjernet nu.... Kors jeg er forvirret !!!
Lars var på sjælland igår, og det betyder at jeg har MEGET SVÆRT ved at falde i søvn uden ham ved min side. Derfor var klokken også laaaaangt over midnat inden jeg kunne hoppe til drømmeland. Da jeg vågnede kl. 04 og skulle op, var jeg nul og niks værd. Jeg tog på arbejde, men var så udmattet og træt da jeg kom hjem, at jeg sprang undervisningen over i dag. Jeg orkede det simpelthen ikke. Jeg ville bare sove :)
Jeg sov et par timer, og var derefter sådan nogenlunde frisk. Derefter tog jeg ud til min veninde Laila som jeg havde en aftale med. Det er MEGET LANGT TID siden at vi har set hinanden og har haft en rigtig hygsom eftermiddag sammen med varm kakao og franskbrød med pålægs-chokolade. *en fast tradition*
Men damn jeg er træt nu, tror næppe jeg holder mig vågen ret længe i aften. *gaaab*
I morgen står den på fridag, kemi-læsning og træning, hvis jeg kan tage mig sammen til det. Det skal jeg sku !!! :)