Jeg er blevet for gammel :(

Det er vist et par dage siden at jeg har postet sidst... hmmm... jeg er ikke så god til at huske at få skrevet selvom der nu sker ting nok i mit liv... *for dårligt for dårligt*

Vi havde besøg af Heidi i lørdags - damn, det udviklede sig til lidt mere end det egentlig var meningen. Vi fik super-god osso buco med salat og kartofler. Til dessert stod den på WW (Weight Watchers) chokoladekage med is og frugter. *mumsy-mums* Dertil fik vi rødvin - og masser af det. Det var nok der det gik lidt galt.

Resten af aftenen sad vi og snakkede, spillede TP og hørte musik mens hjernen gik ud og sprutten gik ind. *ups* Jeg gik død ved 5.30-tiden tror jeg. Der havde jeg ikke mere overskud til at være "på". Heidi tog vist hjem ved 6-tiden. *thihi* Søndag lå vi begge brak og selvom vi ikke havde tømmermænd, havde vi bare ikke energi til ret meget andet end at sidde foran tosse-kassen. Jeg fik dog taget mig sammen til at læse lidt i min "Undomestic Goddess" - damn den er god !!!

Igår mandag, så jeg lyset vedr. min hjemmeside og fik skrevet et par sider på den. Selvom jeg ikke føler at jeg er kommet ret langt endnu, så tog det alligevel det meste af dagen.

Desuden har jeg fået brev fra Nyborg Sygehus om jeg skal til samtale d. 16 februar ang. operation. I den forbindelse skal de bruge nogle blodprøver som jeg skal have lavet hos min egen læge - jeg fik bestilt tid i går - til på tirsdag d. 7. februar. For dælen hvor jeg render til læge hele tiden!!! Men det blir meget spændende hvad de siger den 16. Lige i øjeblikket har jeg ikke så mange anfald, og jeg kan i bund og grund spise hvad der passer mig. Men HVIS jeg spiser noget der kan irriterer galden, så bliver jeg meget hævet og øm i højre side, hvilket er ret belastende. Jeg er ret meget i tvivl om den operation, for det er jo ikke sådan at det er så invaliderende længere som det var for et par måneder siden... Men det kommer jo nok tilbage igen - stenene er der jo stadigvæk. De forsvinder jo ikke bare sådan PIIIIST... Det kommer jo tilbage igen og så skal jeg igennem hele maskineriet endnu engang, så jeg ved ikke om det bare er bedst at få dem fjernet nu.... Kors jeg er forvirret !!!

Lars var på sjælland igår, og det betyder at jeg har MEGET SVÆRT ved at falde i søvn uden ham ved min side. Derfor var klokken også laaaaangt over midnat inden jeg kunne hoppe til drømmeland. Da jeg vågnede kl. 04 og skulle op, var jeg nul og niks værd. Jeg tog på arbejde, men var så udmattet og træt da jeg kom hjem, at jeg sprang undervisningen over i dag. Jeg orkede det simpelthen ikke. Jeg ville bare sove :)

Jeg sov et par timer, og var derefter sådan nogenlunde frisk. Derefter tog jeg ud til min veninde Laila som jeg havde en aftale med. Det er MEGET LANGT TID siden at vi har set hinanden og har haft en rigtig hygsom eftermiddag sammen med varm kakao og franskbrød med pålægs-chokolade. *en fast tradition*
Men damn jeg er træt nu, tror næppe jeg holder mig vågen ret længe i aften. *gaaab*

I morgen står den på fridag, kemi-læsning og træning, hvis jeg kan tage mig sammen til det. Det skal jeg sku !!! :)

Det blev en Christian...

Så er en ny uge startet - og sikke en kold en ! Jeg var på arbejde i morges og yarks, hvor var det koldt for de små hænder og øre. Heldigvis var iført både tyk trøje, varm jakke og hue samt handsker, men det var stadigvæk frysende koldt. Jeg tjekkede temperaturen der viste - 10 grder. Så var der ikke noget at sige til at jeg frøs !!!

For mit vedkommende har det været en stille weekend med hjemlig hygge, træning og rengøring. En typisk weekend. :)
Selvom jeg havde svoret at jeg ikke ville, så kom jeg dog alligevel til at sætte mig foran tv-kassen da den lille prins skulle døbes. Og uden så mange overraskelser - kom han til at hedde Christian. Smukt navn... Og hvis det ikke liiiige var fordi at mit navn ligner Christian meget, så ville jeg sikkkert give min søn det navn en dag.

For selvfølgelig får Lars og jeg en søn når vi en dag skal have børn. Gud forbyde det at vi ikke får en lille dreng. Lars' drøm om at få en søn han kan spille fodbold med og lære ham alle spillets regler + sætte ham på A-landsholdet en dag - det vil næsten være synd... *fnis*

Hmmm.... som jeg vist har fortalt før så har jeg en betændt galdeblære som nu langt om længe skal fjernes. Jeg har haft hyppige anfald de sidste par måneder og er nu nået til det punkt hvor jeg ikke gider det længere. Jeg har fået ok fra lægen om at blive opereret, så nu venter jeg bare på at sygehuset skal give lyd fra sig. Men det kan jo godt tage laaaaang tid. Det mystiske er så at jeg ingen anfald OVERHOVEDET har haft siden at det blev besluttet at den skulle fjernes. Jeg har spist ALT det som jeg plejer og mere til. Jeg har provokeret den på det groveste, men intet har kunne få den til at blive irriteret. Nu er JEG irriteret. Er galdestenene helt forsvundet igen, eller er de bare gået i dvale?!! Skal jeg udskyde operationen og vente og se?!!

Altså, HVORFOR SKAL JEG HA SÅDAN EN USPEKULERET OG PSYKOTISK GALDEBLÆRE?!!!!

Med livet som indsats

Puha, jeg har været på arbejde i dag, men sikke et vejr!!??!!!

Der var sne og is overalt. Ingen af nået at fjerne sne, så jeg måtte hoppe igennem den ene snedrive efter den anden. Jeg følte bare ikke at jeg kom nogen vegne. Der var også et par steder hvor jeg måtte opgive at komme ind fordi der lå så meget sne og fordi at der var så glat ! Godt nok er det vigtigt at avisen kommer ud, meeen hvis det skal resultere i at jeg brækker halsen, så nej tak ! Så må folk sku lære at fjerne deres sne og gruse så vejen er lidt mere farbar !

Men nu er det weekend, hvilket bare er skøøøønt ! Lars og jeg skal bare slappe af, og nyde hinandens selskab.

Psykisk går det sådan nogenlunde i dag, men jeg tror nu alligevel at jeg bestiller en tid hos min læge i næste uge. Jeg er nødt til at snakke med hende. Jeg er ikke så deprimeret og bivirkningerne på min medicin er ligesom forsvundet igen, men jeg føler mig så deprimeret og ligeglad. Og jeg føler ikke rigtig at jeg har fået bearbejdet noget af alt det der er sket.... Men måske er det bare mig, måske skal jeg bare tage mig sammen.... Måske er det bare det....

Kemi, kulde og kærlig kæreste

Hmmm... jeg har læst mit indlæg fra i går og jeg overreagerede måske nok en smule (læs: MEGET) det kan jeg godt se nu, meeeen da jeg stod i det, havde jeg lyst til at grave mig ned, og kunne slet ikke se hvordan jeg skulle komme igennem dagen. Det er et typisk tankemønster for en angst-fobiker. Og det var også typisk mig for 3 år siden... Jeg har ikke haft det sådan eller været så håbløs opgivende og aggresiv i den tid jeg har været på medicin. Men nu? Det hele er bare vendt tilbage. Jeg skal virkelig holde mig selv i MEGET kort snor - ellers opgiver jeg bare !!

Jeg har været til undervisning i dag, det var kedeligt som bare F.... *gab* og jeg var nok hellere ikke særlig motiveret for at lære noget i dag, så jeg sad bare og hang med mulen. Bagefter mødtes jeg med Lars, spiste lunch på frøen og var forbi cykelsmeden efter mit hjul. Jeg blev i bedre humør og pludselig kunne jeg bedre overskue tingene igen. Det hjælper altid at have en optimistisk kæreste ved min side... *smiler sødt*

Lars har været til samtale i Nyborg vedrørende et vikariat med en varighed på minimum 1 år. Han får besked i aften, så det bliver spændende om han får jobbet.

Nu skal vi snart over og træne, forhåbentlig kan jeg få afreageret lidt og komme af med noget af al min vrede og tungsind. Jeg er ked af det og trist, men ved ikke hvorfor. Jeg er gal og rasende, men uden grund. Jeg er forvirret, fortvivlet og meget destruktiv. Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal have det sådan her nu? Det gik jo lige så godt. Det har simpelthen ramt mig så hårdt, og jeg har virkelig fået at føle på den hårde måde; den manglende virkning af mine piller... Hvorfor kan jeg ikke bare have det godt? Hvorfor kan jeg ikke leve et værdigt liv uden medicin?

Hvis mit tungsind og alle mine forvirrende tanker fortsætter er det eneste alternativ - tilbage på medicin, tilbage til den trygge verden hvor angst og depressive tanker ikke eksisterer. Tilbage til et liv, hvor jeg ikke er ked af det og frustreret, tilbage til en tilværelse hvor jeg ikke bekymrer mig så meget; hvor jeg er glad, lykkelig og udadvendt. Men det er jo ikke mig? Det er et liv med falsk tryghed. Et liv hvor jeg ikke er mig selv, hvor jeg ikke kan mærke mine egne følelser og tanker. Men det her er hellere ikke mig...

Hvem er jeg?!!

Kl. 18:07
ØV, Lars fik ikke jobbet. Han var deres næst-bedste valg, men det er jo bare ikke godt nok når der kun er een stilling. Nå men på den igen. Ønskejobbet skal nok komme !

Tycho-Brages-dag

.... eller som Garfield ville have sagt: Jeg HADER mandage... i mit tilfælde er det bare en onsdag. Alt hvad der kunne gå galt i dag - gik galt ! :(

Well, jeg skal nok spare dig for ALLE de kedelige detaljer... Lad os bare sige - det har ikke være min dag.... Startede RIGTIG godt i morges, jeg var SLET ikke oplagt til at skulle på arbejde, men da klokken blev 04.15 måtte jeg alligevel hive mig selv ud af den varme seng, og hoppe i tøjet. Det første syn der møder mig er 10 cm høj sne og en cykel der er punkteret... *juuuuust tiger-greeeeat*

Jeg må ned og finde Lars' cykel og inden jeg får fundet cykeltraileren frem også (Lars har ikke bagagebærer på sin cykel, så jeg var nødtsaget til at have traileren med til alle mine aviser) Da jeg langt om længe kommer afsted er jeg allerede 15 minutter forsinket. *yarks* Aviserne blev hentet, og de var selvfølgelig EKSTRA tykke i dag pga. ejendomsavisen. *mit held*
Ingen på min vej havde fjernet sne, og sne-rydnings-maskinerne havde vist også sovet for længe, for dem mødte jeg først kl. 07 da jeg var på vej hjem... 1½ time senere færdig end normalt, så min dag startede godt !

Efter et par timers søvn og hvor jeg ligesom havde fået raseret lidt ud, skulle jeg have pumpet luft i min cykel... Men det sivede selvfølgelig lige så hurtigt ud igen. Så op på dalumvej med hjulet så de kunne lappe det. Piece of cake tænkte jeg. MEN der er 2 cykelsmede på dalumvej, den ene har lukket, hvilket jeg ikke vidste og den anden tjaaah... jeg tror sku de holdt siesta for jeg stod derinde i næsten et kvarter uden at jeg blev betjent... fandt hellere ikke nogen folk at spørge... Hmmm... så kunne det sku også være lige meget..... Mig ind i en ny bus, og ind til byen - til Rolfsted hvor jeg langt om længe fik afleveret mit hjul... *flot* Så var den dag også bare gået... Og det var mig der skulle have nået en masse i dag, tøjvask, lektie-læsning og ... og... og.... Men narda nåede jeg.... *greee*

Jeg

overreagerer

måske lidt, men jeg er stadigvæk lidt mærket af min nedtur i går.... Jeg havde været ved min læge hvor vi havde snakket om min dårlige galdeblære som nu skal fjernes operativt + vi har snakket om mine lykkepiller og min psykiske tilstand. Det havde været lidt hårdt... Det tager sku altid så hårdt på mig at skulle snakke om mine følelser, tanker mm... det er måske derfor jeg helst undgår det.... Undvigelser - det er lige mig !!!

Nå men om aftenen var jeg til foredrag om angst. Det var et middelmådigt arrangement hvor der ikke rigtig var styr på ret meget og foredragsholderne (en psykolog, en tidligere angst-fobiker og formanden for angstforeningen) var direkte kedelige... *gaaab* Jeg kedede mig. Det meste af tiden i hvert fald. Der var enkelte ting som jeg synes at jeg kunne bruge til noget - blandt andet hvordan man kommer videre efter udtrapning af medicin. Jeg har været medicinfri i snart en måned, og kan virkelig fornemme at det gitter, den mur der har beskyttet mig mod frygt, angst og down-perioder, er fuldstændig væk nu. Jeg er meget sårbar, og det gik virkelig op for mig i går til foredraget. Da jeg kom hjem, var jeg helt ør i hovedet, ked af det og træt. Lars skulle bare puffe lidt til mig, og så stod tårerne bare ud af mig ....

Jeg ved ikke hvorfor... jeg er bare så usikker på mig selv, på hvad jeg kan, skal, vil og formår.... jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til alle de følelser der pludselig er kommet op til overfladen igen og der skal så lidt til før jeg går i panik... I dag er jeg bare trist og ked. Jeg føler slet ikke at jeg er kommet videre på de 3½ år hvor jeg har taget medicin. Føler at det har været lidt omsonst... er bange for at jeg er nødt til at tage medicin igen for at holde alle de her dæmoner væk....

Joe Cocker has left the bulding

Pust, støn av av og endnu mere avs.

Jeg var til min første trænings-time i går efter nytår - jeg har nok ikke været afsted i ca. 3 uger og selvom jeg ikke gik 100% til den i går så synes jeg stadigvæk at det var hårdt... *støn støn* I dag gør det i hvert fald ondt i hele min krop... *suk*

I går var vi vil føsdags-fest hos en veninde og det udartede sig til lidt mere end det egentlig var meningen.. hmmm.... vi havde planlagt at vi ville ta den sidste bus hjem ved midnat, men sådan blev det bare ikke... *ups*

Efter 6 flasker rødvin og diverse samtaler om Joe Cocker, pudsede glorier og "hængepartier" besluttede vi os for at ta på pub og få den (for nogens vedkommende) tiltrængte smøg og øl. Så det endte med at Lars og jeg først var hjemme kl. 05.30.. *damn* 5½ time senere end vi havde regnet med og med væsenligt mere alkohol indebors.... *thihi* Men sjovt, det var det i hvert fald - ingen tvivl om det!!!!
(Vi blir sikkert ikke inviteret igen... *hehe*)

I dag har vi bare tullet rundt og lavet så lidt som muligt, mest indhentet noget søvn og slappet af foran fjerneren. Imorn står den højst sandsynlig på træning - gulp. Men kun motionstræning, så mon ikke det går?!!

Btw, ingen angst i går, selvom der var nogle til festen som jeg ikke havde mødt før. Så jeg er glad - viser bare at jeg er kommet videre.... *weeeee*

Weekend - finally !

Så er det langt om længe blevet weekend, og nu tænker du sikkert - weekend på en torsdag?!! Men joooh jeg er så heldig at min skole-uge slutter på en torsdag *weeee* og mangler nu bare lige et par timers arbejde i nat... *gab* så har jeg weekend, men det er ingenting... *smiler sødt*

Det er ikke fordi det har været en frygtelig stressende uge, jeg har bare været meget syg og skidt tilpas. Og Lars har haft kriller med sin hals. Jeg har været ret irriteret på min galdeblære der bare ikke vil opføre sig ordentligt... Skønt at jeg snart skal til læge så jeg kan få afklaring på hvad der nu skal ske. (har været til scanning der viste en masse små sten der lå og hyggede sig) Og dels har jeg været meget svimmel pga. mine lykkepiller som jeg ikke længere tager. Jeg har dog trappet MEGET langsomt ud af dem, men åbenbart kan det alligevel give nogle bivirkninger. *træls* Så der har været et par dage hvor jeg ikke har været på jobs... *dobbelt-træls* Jeg snakkede med Lars om svimmelheden, og han foreslog at jeg måske skulle prøve at drikke lidt mere væske end jeg gør i forvejen... og det har VIRKELIG gjort underværker - jeg er stadigvæk lidt svimmel, men slet ikke som før.... så det er skønt...

Det blir ellers en rimelig stille og rolig weekend. I morn skal vi dog ud og hygge hos en veninde med god mad, vin og sjov og spas. Det glæder vi os meget til! Det plejer altid at være sjowwwwt. Ellers skal vi bare slappe af og begge prøve at komme til hægterne igen.

I mandags var jeg inde og se "Family Stone" med blandt andet Sarah Jessica Parker fra "Sex and the city" - hun er normalt ikke min kop tea, men hun spillede absolut fremragende i denne film. Det er ikke en film der får een op at stolen, men en romantisk lille pladder-film hvor man får rørt lattermusklerne og blive bekræftet i at ÆGTE kærlighed findes... ;)