UHELDIG!

Der må Fandme være grænser. Nu har jeg været af sted med min cykel 2 gange i sidste uge, og nu i gang i dag. 3 gange på 1½ uge er min cykel punkteret. Almindelige småspark og bølle-smæk forstod den ikke. Nu har den fået et par mordtrusler på nakken, så fatter den måske ENDELIG at jeg ikke gider betale hele cykelsmedens månedsløn. *greee*

Nå, nok sure opstød i dag.

Det har været en stille og rolig weekend, søndag dasede vi bare foran kuk-kassen med gamle programmer vi ikke havde fået set og fodboldkamp OB - BRØNDBY. *weee* OB vandt. Selvfølgelig. Med et nedrykker-hold som modstander var det nu heller ikke særlig svært. *thihi*

I dag har misserne været på vægten, de har været pææænt overvægtige, men er begyndt at tabe sig, og i dag havde de tabt over 1 kg til sammen. Det er altså flot når man er kat. Og hurray, i går gjorde vi en KÆMPE indsats og fik langt om længe vores ene kat til at forstå logikken med en foderbold. Man skal bare være tilpas sulten og desperat nok, så kan man faktisk godt finde ud af få mad ud af bolden. *hehe* Og så fik hun jo også motion samtidig med. Genialt!

Nok for nu, jeg har en bog der skal læses færdig så jeg kan komme i sving med Egholms.

Ha en go og regnfuld mandag.

Rigtig hjemmedag

Lørdagen blev ikke helt som planlagt. Meningen var at vi skulle have været ind til byen for bla. at hente min cykel, afleverer Lars' jernhest og ose lidt i centrum. Men i formiddags havde jeg det bare rigtig skidt - fysisk træt selvom jeg havde sovet mine 7-8 timer. Jeg var svimmel og kunne ikke fokusere ordentligt. Jeg tror lidt min antidepressiv medicin havde en off-dag for det føltes akkurat som symptomer på angst. Men måske var det også bare en lille influenza. Hvad ved jeg?!!

Nå men jeg smed mig under dynen igen med dagens avis og min bog, mens Lars tog ind til byen og hentede / afleverede cykel. Jeg var lidt ærgelig over ikke at kunne tage med, men hvor fedt ville det have været når jeg gik rundt i døs af svimmelhed??

Da han kom hjem et par timer senere havde han været forbi kiosk-medarbejderen... (vi har degraderet ham fra titlen som kioskejer taget hans udbud i betragtning og den RINGE service!!!!)hvor han havde købt den nyeste bog med Marklund til mig. Sikke en dejlig kæreste jeg har, var?!!

Han er godt opdraget, dog skal jeg lige have lært ham at man altså IKKE støtter en fusker og svindler.. *thihi*

(Til dem der ikke skulle forstå ovenstående kan jeg fortælle at vi har en fælles bekendt der arbejder i Arnold Busck som vi jævnligt mobber.)

Well, jeg har ligget det meste af dagen under dynen, og ellers set håndbold og gamle udsendelser på dvd'en sammen med Lars. Rigtig dejlig lørdag. Helbredet har fået det bedre, og der er intet så godt som en omgang maraton-matador. Men hey, blev altså lidt skuffet over at Hr. Schwann(s) ikke tog den ud over broen...

Kuk i lægejournalen

Jeg fik denne mail tidligere i dag. Den er ret morsom - og det skal ikke undre mig hvis brokkerne rent faktisk er sandfærdige.

• En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine.
  
  
• Klager over dobbeltsyn, har praktisk taget været til stede under hele indlæggelsen. Vi må tage røntgenfoto af anklerne.
  
  
• Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.
  
  
• Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side.
  
  
• Patienten græder konstant. Hun synes også at være deprimeret.
  
  
• Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end et år.
  
  
• Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.
  
  
• Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.
  
  
• Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.
  
  
• Patienten nægtede at lade sig obducere.
  
  
• Patientens tilstand har været bemærkelsesværdig stabil, og hun har kun taget 20 kg på i løbet af de sidste tre dage.
  
  
• På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.
  
  
• Storebroderen har meget ofte vejtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.
  
  
• Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse.
  
  
• Barnet blev bragt til verden, navlestrengen ordnet og overgivet til børnelægen, som trak vejret og øjeblikkeligt gav sig til at græde.
  
  
• Da han kommer fra København, har han ingen børn.
  
  
• Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet.
  
  
• Huden var fugtig og tør!
  
  
• Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter.
  
  
• Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.
  
  
• Patienten er en 79årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand.
  
  
• Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.
  
  
• Patienten udåndede på gulvet uden påstyr.
  
  
• Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt.
  
  
• Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun blev bevidstløs.
  
  
• Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.
  
  Patienten er gravid i 19. måned.
  
  
• Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre.
  
  
• Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.
  
  
• Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.
  
  
• Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.
  
  
• Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.
  
  
• Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.
  
  
• Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen.
  
  
• Anbefales at komme igen, hvis symptomerne kommer igen, og ringer da en måned i forvejen.
  
  
• Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.
  
  
• Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.
  
  
• Ørerne kan svagt skimtes bag voks.
  
  
• Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.
  
  
• Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser.
  
  
• Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham.
  

Babel, storm og cykel-punktering

Weekend, weekend, weekend. Det er bare skønt. Hvis der skulle være nogen tvivl, så har jeg

WEEEEEKEND!!!

Der er altså tiltrængt, især fordi vi har været på farten de sidste par weekender, og vi trænger vist begge til en stille hjemme-weekend, hvor vi bare kan slappe af og nyde hinandens selskab.

Så ramte stormen fyns land og sikke et vejr. Jeg havde MEGET ondt i pjæktarmen i morges da jeg vågnede, men desværre stod min dårlige samvittighed også og prikkede mig på skulderen, så jeg stod op anyways. Kors, hvor var det ikke sjovt at være avisbud i det vejr. Et skridt frem, og 5 tilbage - måske ikke helt, men sådan føltes det. Jeg blev færdig til tiden, og skyndte mig hjem inden jeg fik nogle faldende træer over mig.

I dag har jeg tilladet mig selv at sove længe, var ved cykelsmeden med min cykel der var punkteret IGEN. Denne gang var det bare baghjulet der var fladt. Typisk. Bagefter tog jeg til træning. Skønt at få motioneret en times tid, så kan jeg godt holde weekend med god samvittighed. I hvert fald lige indtil på søndag - der skal vi af sted igen. Man er jo nødt til at holde det ved lige. Man skulle jo nødig gå hen og blive et dovent svin.

I går var vi sammen med en veninde i biografen og se BABEL - snigpremiere. Well, jeg havde regnet med at den var god og kind a underholdende. Jeg tog fejl.

Filmen kan skam godt anbefales, men den er sat op på en meget speciel måde med 3 verdener der kører samtidig, 3 forskellige lande forskudt i tiden. Lyder det forvirrende? Så kan du måske sætte dig i mit sted i går?!!!*thihi*

Der er ikke mange sjove replikker i filmen, en seriøs film der beskriver verden som den ser ud i dag. Meget realistisk - den kredit skal de have. Men der var meget fyld som ikke hørte hjemme i filmen, og mange løse ender til sidst hvor man tænkte - hmmm... hvad skete der lige her?!!

Som sagt foregår filmen 3 steder; i USA/Mexico, Marokko og i Japan. Historien i Marokko og USA/Mexico hænger tæt sammen, mens historien i Japan kun er meget lidt knyttet til de to andre. Den røde tråd igennem alle 3 fortællinger er sprogbarrierer. Den japanske pige der er døvstum bliver ydmyget af offentligheden, mens hendes far ikke har tid til hende. Selvsamme far har ejet en riffel han solgte til en marokkansk guide. En hyrdedreng i Marokko skyder ved et uheld på en turistbus med denne riffel, og en amerikansk turist bliver dødeligt såret. Amerikaneren + hendes mand befinder sig nu i et land hvor de ikke forstår sproget, hvor de har brug for lægehjælp pronto. I USA passer en illegal indvandrer fra Mexico amerikanernes børn. Hun tager dem med til bryllup i Mexico. Her oplever børnene også at de hverken forstår sproget eller de kulturelle begivenheder der finder sted.

En film til at tænke over, men den er hverken let eller særlig behagelig.

Næste gang skal jeg nok ind og se en med lidt mere humor og sjove replikker. Det bliver højst sandsynlig "the devil wears prada". God fed amerikansk tøse-humor.

Sol sol kom igen

Så er det såmænd blevet efterår BIG TIME. De har truet med det før men nu er det ganske vist. Regn, blæst og rusk. Kedeligt, men det kan jo nok ikke være anderledes. Det ville måske også være kedeligt hvis det var høj solskin og 25 grader hele året rundt. Meeen lidt dåååååjligt kunne det da være!!

I weekenden har vi været på farten - igen! Vi var lørdag til 30 års fødselsdag i Billum hos Lars' fætters kone. Det var en god fest med søde mennesker (!) og god mad. Dog blev det lidt for meget snak om børn, graviditet og bleskift for mit vedkommende. Men sådan er det når man er nogle af de eneste i familien der endnu ikke har fået småbørn. Vi overnattede i Skjern hos Lars' onkel og tog hjem søndag eftermiddag. Det var store-rejse-dag for alle de børn der havde været på efterårsferie i det jyske. Vi frygtede at vi skulle stå op hele vejen hjem, men vi var heldige at få siddepladser helt til Odense. Skønt!!

Hjemme ventede 2 misser der savnede selskab, men som også var ret fornærmet over at vi bare tog væk i stedet for at underholde dem. Der gik lige et par timer inden vi var på talefod igen. Men sådan er det hver gang vi tager på weekend.

Den kommende weekend skal vi - hvis alt går vel - bare være hjemme og have en stille og rolig slap-off-weekend. Vi har haft ret travlt det sidste stykke tid og vi trænger begge til at slappe af. Men vi slipper nok ikke for at skulle et smut til træning. Det skal jo gerne holdes ved lige. Og man er jo ikke et dovent svin, vel?

Vi skal måske også lige ud og ose lidt. Vi har snakket om at investere i en bil. Nu hvor Lars ikke længere arbejder på Sjælland, og derfor ikke har togkort er det halvdyrt for ikke at sige hel-dyrt for os at rejse over til svigerfamilien. Vi vil kunne spare en hel del ved at købe en bil + det giver os en del frihed når vi er på familievisit. Vi skal ikke med tog eller køre med andre. Det vil være så rart at blive bilejer. Vi har luret lidt på et par biler, og er også blevet lidt forelsket i et par stykker. Nu må vi se!

Jeg er i fuld gang med at læse min Larsson: mænd der hader kvinder. Den kan varmt anbefales, selvom den er lidt tung i starten. Man skal lige i gang med den før der begynder at ske noget. Det er ikke lige een man læser over en nat, og den kræver at man har tungen lige i munden med den store familiehistorie som historien er bygget op om. Men god det er den.
Jeg er ret opsat på snart at blive færdig med den, for jeg har jo en ny bog der ligger og venter. Jeg er nemlig blevet den lykkelige ejer af Egholms nyeste skud på stammen: Nærmeste pårørende. Den glæder jeg mig til at komme i gang med.

I går fik vi en rigtig god nyhed her i det lille hjem. Lars' vikariat er blevet forlænget med 2 måneder - altså skal han først stoppe i slutningen af marts måned. Det vil højst sandsynlig blive forlænget yderligere. Så indtil videre kan vi ånde lettet op - indtil marts. *jubiii*

En plads i livet

De sidste par måneder har der hver tirsdag kørt et dokumentarprogram på DR der hedder "en plads i livet". Det handler om mennesker med fysiske og psykiske lidelser og deres kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I sidste uge handlede det om min gode veninde Henriette og hendes kæreste Kim. Kim var nødt til at springe fra uddannelse og job på grund af depression, angst, skizofreni mm. I løbet af de sidste par år har han kæmpet for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men hvad gør man når samfundet ikke har plads til een?

Jeg kunne nemt sætte mig i hans sted, for min situation er lidt præcis den samme. Jeg vil gerne fungere optimalt ved at have et fuldtidsarbejde, et netværk og en fremtid. Men jeg ved også godt at der måske ikke er plads til mig. At kravene er for store fra arbejdsmarkedets side, og at jeg og min sygdom taget i betragtning har brug for særlige omgivelser for at kunne fungere.

Jeg har et arbejde, jeg tjener mine egne penge og jeg har et netværk af søde mennesker omkring mig. MEN det er ikke et fremtidssikret job, og det kunne jo være skønt hvis man kunne komme ud i det "virkelige" liv en dag og føle at man bidrager med noget.

Programmet satte en masse tanker i gang hos mig. En smule opgivenhed, fordi jeg ved hvor svært det bliver at finde en arbejdsplads der vil give mig pladsen til at udvikle mig - og chancen for at vise at jeg godt kan fungere blandt "normale" mennesker. Men jeg blev også lidt stædig. Fandme så, jeg kan sku sagtens klare mig derude lige så godt som alle andre. Jeg har nogle ting med i bagagen - men hvem har ikke det? Hvis jeg får muligheden skal jeg nok vise at der også er plads til mig her i livet.

Ding - Dong!

En ny uge er startet og gab hvor er jeg bare træt i dag. Eller retter sagt - det har jeg været de sidste par uger. Jeg kan simpelthen sove, sove og atter sove. 24 timer i døgnet hvis jeg gav mig selv lov - og hvis jeg ikke lige havde et arbejde at stå op til. Jeg skal vist have en snak med min læge omkring min søvn...gab..døsig medicin. ELlers skal jeg bare skifte medicinen ud med et par E-piller. Plejer de ikke at sætte energi-nivauet lidt op???

Weekenden er gået ALT for stærkt, vi har ikke haft tid til særlig meget, og jeg synes bare at tiden er fløjet af sted. Fredag havde vi en hjemme-aften med god mad og vin. Vi fik smagt på een af de rødvin som Lars fik i afskeds-gave fra hans arbejde. Den var ok men ikke den bedste jeg har smagt.

Lørdag skippede vi træningen og fik i stedet gjort hele hytten ren fra A-Z. Det holdt hårdt, men det var rart igen at have et rent hjem. Om aftenen var vi i byen sammen med en veninde. Først ude og spise og derefter i bio og se WTC. Whao, hvilken film?!!
Den var barsk, brutal og gav et virkelig godt billede af hvordan det må have været at stå midt i helvedet på Manhatten d. 11 september 2001. Bagefter tog vi på Eydes og fik et par drinks at køre hjem på. Det var egentlig ikke meningen at det skulle have været så sent, men vi var først hjemme ved 3-tiden. Skidt pyt, vi var jo i godt selskab - og vi havde det sjovt.

Søndag stod den på familiebesøg hos mormor der stadigvæk halter rundt på grund af gigten. Da vi kom hjem tilbragte vi et par timer foran kukkassen inden vi hoppede til køjs. Jeg fik læst min chick-lit bog færdig. KORS, det er nok den ringeste bog jeg længe har læst. Ingen chick-lit til mig i et stykke tid nu. En krimi-bog det ved man sku hvad er. Jeg er gået i gang med Larssons "Mænd der hader kvinder". Jeg har hørt rigtig godt om den, så jeg er meget spændt på hvordan den er.

Jeg har desuden fået bestilt Egholms nyeste bog fra Gylde. Weee, den glæder jeg mig altså bare til at komme i gang med. *spændende spændende*

******* ******* ******* *******

Jeg har været til samtale hos min terapeut i dag. Det var rigtig rart at snakke med hende igen. Det er 3 uger siden sidst, og jeg kan godt mærke at jeg havde brug for at komme af sted. Ikke fordi jeg har det dårligt, næh nærmest tværtimod. Men det var meget rart lige at få vendt nogle tanker med hende. Vi snakkede mest om min far og mit forhold til ham + hvordan min opfattelse af ham har ændret sig.
Vi snakkede også om det kognitive - om selvkritiske tanker, som jeg har færre og færre af. Klap på skulderen igen i dag. Dejligt, så blomstrer man ligesom lidt op.

Tykke-damer - slå øjnene op!!!

Der er een ting her i livet som jeg ikke forstår - og det er overvægtige, fede, tykke menneskers påklædning. Især tykke-damer som jeg kalder dem.

I går var jeg på vaskeriet og ind kommer en lettere-overvægtig kvinde (så har jeg ikke sagt for meget) hun er iført et par MEGET stramme gamacher og en top/bluse hvor det er meningen at man SKAL kunne se maven. Sådanne bluser kan KUN yderst slanke kvinder have på for at det ser pænt ud. Selv jeg med en lille top-mave ville aldrig vise mig i den.

Men hun ville. Og for hver gang hun bukkede sig ned for at smide tøj i maskinen, så gled blusen op til skuldrene. Yarks. Ned med blusen igen, og så startede hun forfra.. Det var et syn for guderne, men jeg er sikker på at de har væmmedes lige så meget ved synet som jeg gjorde.

Hvad er der lige med tykke kvinder, kan de ikke se at måden de klæder sig på BARE IKKE passer til deres vægtproblem? Jeg har selv engang været oppe i den tunge vægtklasse, men er kommet derned nu hvor jeg kan iføre mig almindeligt tøj, og klæde mig nogenlunde som jeg vil. Men jeg er da stadigvæk OBS på hvad der ser godt ud og hvad der ikke gør.

Hvorfor er det lige at tykke damer ALTID skal have tøjet så stramt som overhovedet muligt. Er det på grund af opmærksomhed eller kan de bare IKKE se at de er for store til at gå i det tøj? At det ikke er passende??

Hvis de skal have en stram top på, hvad er der så galt i at tage en skjorte, trøje eller løs-hængende bluse ud over? Det ser da noget pænere ud.
Nogle mener at de så vil ligne et telt - ikke nødvendigvis, der findes altså rigtig meget flot tøj til kvinder i stor størrelse.

Om ikke andet, vil det da være bedre at ligne et telt end et hvalfisk fanget i en blikdåse.

Efterår

Så er det sørme blevet efterår. Og jeg må sige det er surt at være avisbud når regnen bare står ned og folk beklager sig over at deres avis er våd. Well, hvis jeg havde magiske kræfter fløj jeg ind til husene i bedste super-man stil- inden regndråberne ramte avisen... Nogle gange tror abonnenterne sku at man kan trylle og har forbindelser til ham i det høje.. *tsk tsk*

Første uge er gået med min søde kæreste som fuldtidsfynbo. Han nyder livet på SDU med mere fritid herhjemme og længere aftener i hinandens selskab. Han har fået mere overskud til at lave en masse ting, og jeg synes jo bare det er skønt at vi har fået noget mere tid sammen.

Nu mangler vi bare at han skal få lært den fynske accent helt - så er han fuldt intregreret som FYNBO. *sms*

Det har ellers været en stille og rolig uge hvor vi har vænnet os til de nye forhold med Lars' arbejde. Weekenden derimod bliver knap så afslappet. I aften skal vi til årsfest på SDU sammen med resten af staben. Vi kender et par stykker der kommer, så det skal nok blive meget sjovt. I morgen kommer den nok til at stå på hangovers hvis det bliver en sjov afterparty.

Søndag skal vi i biffen sammen med vores lille biografklub og se Sprængfarlig bombe. Vi har hørt meget blandede anmeldelser så nu bliver vi jo nødt til at se den selv.

Ha en god weekend. I know I will.

Farveller - kan I hyg' jer

Puha, sikke en uge. Startede mandag med at jeg måtte ligge mig på langs i et par dage med forkølelse og bihulebetændelse. Ikke sjovt - men jeg fik da stresset af med film, boglæsning (mest jumbobøger) og te-drikning.

Torsdag stod den på Ladies Night i Magasin sammen med en veninde + hendes anden veninde jeg ikke havde mødt før. Selskabet var hygsomt, men selve showet i Magasin var der ikke meget at råbe hurra for. Det var lidt kedeligt, og ikke lige pengene værd synes jeg. Men hvis man ikke prøver det, kan man jo heller ikke udtale sig om det, vel?

Fredag tog jeg til Københavnstrup tidligt for at spadsere rundt på strøget inden jeg skulle til reception på Lars' arbejde. Det skulle jeg nok aldrig have gjort. Jeg farede mere eller mindre vild, da jeg troede jeg kunne tage en smutvej. Nope, Kbh er større end jeg troede. Så til sidst gav jeg op og prajede en taxa. Jeg skulle nok have holdt mig til det jeg kendte, men yeah af skade blir man klog.

Selve receptionen var RIGTIG vellykket. Der kom utrolig mange mennesker - omkring 60-70 stykker og Lars fik SÅ mange flotte gaver. Det var ret overvældende for os begge to. Hans tidligere boss holdte en smuk tale og lovede Lars at de altid kunne finde en plads til ham hvis det glippede på Fyns Land. (det håber vi nu ikke) Fredag aften fik vi slæbt de fleste af hans gaver hjem - måtte dog lade nogle stå da vi ikke havde plads til det. Så skulle vi vist have bestilt en ekstra vogn hos DSB.

Lørdag var vi til min søster's 25 års føsdag, hvilket var rigtig hyggeligt. Lars og jeg var dog ret smadret efter receptionen, så vi tog tidligt hjem - - - - - og i seng. Vi sov begge 10-12 timer - det var virkelig tiltrængt. I dag har den bare stået på rå-hygge og opladning. Jeg var stort set ikke på arbejde i sidste uge, og skal lige vænne mig til de tidlige morgener igen, og Lars starter på sit NYE JOB i morgen, så det bliver rigtig spændende.

Vi krydser fingre for at det kommer til at gå godt!!