Besværlig kommune

Så har jeg været på farten igen i dag. Inden min samtale med socialrådgiveren, fik jeg dog snakket med Fyens Stiftstidende om de ville godkende min frigørelsesattest. Det var ikke noget problem. De er sku så søde derinde.

I toldbodgade skulle der optages journal og vurdere hvorvidt jeg var arbejdsdygtig eller ej. Det var meget rart at få afklaret med Fyens Stift først, for hvis de ikke ville underskrive attesten, så betød det nul supplerende kontanthjælp, og så var det lidt lige meget med den samtale hos socialrådgiveren. Men jeg tog af sted, var optimist – men blev sku hurtigt pillet ned igen. (Oven i det, så fik jeg sku nervøse trækninger og røde knopper af det sted. Jeg har en gang været i aktivering i toldbodgade, yarks et sted. Meget deprimerende og yderst kedeligt.)

Tilbage til samtalen.
Det viser sig, at for at de kan vurdere min egnethed på arbejdsmarkedet skal de have en lægeerklæring fra min læge og først derefter kan de komme med deres dom. Hvis det står til mig, så er jeg absolut IKKE klar til et 37 timers job. Jeg har ikke haft fuldtidsjob siden jeg arbejde som køkkenassistent og det er 3 år siden + at jeg stadigvæk har det psykiske der tricker mig. Jeg har brug for en blød opstart, hvilket jeg må prøve at få min læge til at forstå. Det burde ikke være umuligt. Nå men hvis det utænkelige sker og jeg bliver dømt egnet, så vil de højst sandsynlige ikke udbetale kontanthjælp til mig til hjælp til betaling af kurser på Tietgenskolen. For hvis man kan have et job hos Fyens Stift og samtidig følge kurser, så er man også i stand til at forsørge sig selv. Hårdt og kontant.

Hvis de derimod finder mig uegnet til tage et fuldtidsjob, så skal jeg snakke med en ny sagsbehandler hvor ventetiden er op til 3 måneder. Det vil sige, at før de overhovedet finder ud af om jeg kan få udbetalt den supplerende kontanthjælp, så er virksomhederne begyndt at søge elever. (det gør de i december måned) Ufatteligt ikke? Så hvis de finder ud af at jeg ikke kan varetage et fuldtidsjob, så tror jeg sku bare at jeg tager de mest nødvendige kurser på Tietgen, og betaler ud af egen lomme. Det andet kommer jeg jo ingen vegne med. Men det er sku da utroligt ikke? Deres regler kan ikke bøjes særlig meget må man sige.

Nu har jeg en tid om 2 uger hos sagsbehandleren igen, efter jeg har været hos min læge til en snak om lægeerklæringen. Det er åbenbart den det står og falder på. Så må jeg se hvad de siger.

Selvom lovgivningen er lidt imod mig, må jeg sige at de har været yderst søde og hjælpsomme sagsbehandlere / socialrådgivere som jeg har haft kontakt med. De har været meget åbne og imødekommende, og har prøvet at hjælpe mig så vidt det nu var muligt. Dog følte jeg en vis skepsis i går, mandag da jeg var til samtale. Hun mente det var umuligt at leve af FS-løn. Well, intet er umuligt. Og hun forstod ikke rigtig at jeg ikke havde bedt kommunen om økonomisk hjælp. Hellere klare sig selv end at tigge om hjælp. Sådan er jeg opdraget, og det er min livsfilosi. Så længe man selv kan og har mulighed og overskud til det, så bør man gøre det.

Selvfølgelig, at være avisbud, er ikke verdens bedst lønnet job, og det er ikke noget springbræt til noget videre job / uddannelse. Men det er et arbejde ligesom alt andet, og jeg nyder faktisk at have dette arbejde. Det giver mig en vis frihed samtidig med en stor portion selvtillid og værdighed når jeg hver måned til den første får lønsedlen. Den er ikke stor, men i det mindste tjener jeg mine egne penge, og er ikke anhængig af andre mennesker. Sådan ser jeg på det!!

"Iiiii'm a papergirl and I'm okay,
I sleep all night and I work all day.
Jeg kø'r min bike, med min avis, og jeg står tidligt op,
jeg håber fandme ikke, en polak tar mit job,
Iiiii'm a papergirl and I'm okay,
I sleep all night and I work all day".
(venligt lånt af jacobpackert.blogspot.com)

Efter samtalen i dag var jeg et smut hos bogpusheren for at hente deres tilbudsavis. Jeg stod og bladrede den lidt igennem. Bogpusheren håbede vist at jeg ville kigge forbi i morgen til deres tilbud.
KALDER HAN DET TILBUD?

Jeg kalder det et LYVE-SVIN. FØJ!!!
Han fik sin avis lige retur. *ryster opgivende på hovedet* Han fortjener slet ikke at blive kaldt en bogpusher. Aldrig om jeg sætter mine ben derinde igen. *LOL*

Klap dig selv på skuldreren...igen

I dag har jeg været tidlig på færde. Jeg var til samtale hos terapeuten i morges, hvilket gik rigtig godt. Vi havde en god snak om både fortiden - om hvordan jeg er ekstra følsom og påvirket af mine forældres skilsmisse samtidig med at vi har snakket om mine fremskridt lige nu og her, og hvordan jeg ønsker det skal blive i fremtiden. Min terapeut var fortrøstningsfuld, og tror virkelig på at jeg på et tidspunkt bliver 100% funktionel igen. Dejligt at man får sådan en opbakning. Personligt, må jeg sige, at jeg også selv synes at det går ret godt lige nu. Selvom det er små skridt, så virker de værktøjer som min terapeut giver mig åbenbart. Jeg har meget lettere ved at klare pressede situationer nu end tidligere, og jeg er begyndt at kunne stoppe de negative tanker. Det er rigtig godt. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Vi snakkede også lidt om de ting der er sket i mit liv de sidste par måneder, at nogle venskabsbånd er blevet kappet, men samtidig har jeg skabt nogle nye. Dette brud har haft en positiv virkning på mig, og gjort at jeg er kommet op af det hul jeg har ligget og lullet mig i alt for længe. Jeg har knyttet nogle nye venskaber der har været rigtig godt for mig, og som har en god virkning på mig. Jeg føler at tingene går i den rigtige retning nu, der sker en masse positivt for mig lige nu som gør at jeg har fået en stor lyst til at komme videre. Nu kæmper jeg for det, og det skal nok lykkes for mig.

Vi snakkede om at nogle gange må man indse at der findes gode og dårlige støttere. Det er en balancegang at finde dem der støtter een positivt, og vælge ens venner med omhu. I væreste fald kan man blive nødt til at bryde nogle bånd hvis vennerne har en negativ indvirkning på een. I mit tilfælde blev beslutningen taget for mig. Selvom det var ærgeligt, har jeg det egentlig godt med det. Et nødvendigt brud der ikke gav de store skår. Hvis jeg havde åbnet mine øjne lidt, havde jeg måske sparet mig selv for en masse problemer, og selv gjort en ende på det langt tidligere. Nu kan jeg kun grine af det der er sket, ryste på hovedet og føle at jeg har spildt min tid. Men FUCK det, jeg er kommet videre, er ude af det, og spekulere ikke mere på det. Det er nu et afsluttet kapitel. Et nyt er begyndt som jeg ser ret posititvt på.

Efter mødet med terapeuten var jeg på Skulkenborg for at snakke med min sagsbehandler. Hun var rigtig sød, men stresset. Jeg var der ca. ½ times tid, hvor vi fik snakket om min situation. Jeg fik afleveret en masse papirer vedr. min økonomi. I morgen skal jeg til samtale hos endnu en sagsbehandler som skal afgøre om de kan acceptere min uddannelsesplan. Hvis ikke, tjah, så er der ingen kontanthjælps-støtte til frk. Glasdam. Men jeg ser positivt på det. Jeg gider ikke bekymre mig om det før i morgen efter samtalen. Nu ser jeg hvordan det går.

Jeg vil smutte til træning. Det er hunde-koldt i dag, og jeg har vist godt af at komme ud og røre mig lidt efter weekendens gode mad.

Ha' en fornøjelig mandag.
Knus herfra

Ud og svømme

Så er det blevet søndag, og den står på ganske stille og rolig sumpe-dag her i hytten. Vi har nu kørt på rimelig lavt blus hele weekenden, hvilket faktisk har været rigtig rart. Ikke at fare rundt og lave tusinde ting, bare nyde dagene, hinanden og slappe af 100%. Lidt af vores sløvhed skyldes nok også at vi fredag havde gæster, og vores sengetid derfor blev rykket en smule.

Men det var faktisk RIGTIG HYGGELIGT i fredags. Vi fik god mad som var ret vellykket hvis jeg selv skal sige det. Vi fik laks og torsk med limesauce, smør-stegt spinat og ris til. Desuden var laksen marineret i lime, salt og peber mens torsken var marineret i en blanding af brødkrummer, lime, salt og smør. Det var ret lækkert. Desuden havde jeg haft held til at købe en ret god hvidvin Marlborough fra New Zealand. Mums, den røg hurtigt ned. Til dessert fik vi Chocolate Lava Cake, som er en slags chokolade-muffins med flydende chokolade i midten. Dertil fik vi frisk frugt og is. Lækkert lækkert lækkert. Alt i alt - rigtig vellykket.

En hyggelig aften - og nat, hvor der blev snakket en masse ting igennem, og selvom der kom sprut på bordet, så var det ikke fuldemands-snak. Både seriøst, men også pjattet.

Lørdag stod vi sent op men syntes at vi ville have lidt ud af dagen så vi tog til Åregatta. Det var kanon-hygsomt og rigtig sjovt. Der var mange mennesker på trods af det lidt lusket vejr. Det var faktisk ret varmt! Dagen startede kl. 13.30 med Søslaget hvor folk fra Robinson, Tv-2-fyn og næsten-helt ukendte mennesker der har gjort sig særlig bemærket inde for sportens verden. I år var Søslaget lidt anderledes. Det var alle-mod-alle i stedet for decideret hold-kamp. 2 og 2 skulle de kæmpe mod hinanden ved at løbe en bane rundt - PÅ VANDET... Det var sværere end det lige så ud til - men for os publikum yderst underholdende. *fnis fnis* Det var næsten sjovere end selve åregattaen.

Efterfølgende blev de hjemmebyggede både sat i vandet og sejladsen kunne begynde. Kun 1 båd nåede aldrig ud af skovsøen. De prøvede dog ihærdigt men måtte give op undervejs. De sjoveste var nok Miami Vice-båden der havde visse problemer med hvilken vej de skulle styre, brandbilen der syntes flere gange at ville gå til bunds og en ret effektiv roteknik fra et par gutter. Båden var ikke særlig opfindsom, men deres årer og måden de kom frem på - den var go'. Det gik satme stærkt!!! Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og vi nåede lige at komme hjem inden det store regnvejr satte ind. Puha, sikke et vejr. Godt man kunne sidde indenfor i varmen og kigge ud på det frygtelige vejr.

I dag står den på afslapning, mens hverdagen igen starter i morgen. Jeg har en tid hos terapeuten i morgen formiddag, hvortil jeg skal have læst lidt i min kognitiv-bog i dag. Jeg har skam fået lektier for. Frygteligt, ikke? *LOL*
Bagefter skal jeg til samtale på kommunen vedrørende støtte til mine kurser. Det bliver rigtig spændende.

Ha en skøn søndag. Vi snakkes ved.

Så er det ganske vist

Så er det blevet tid til at afsløre vores lille hemmelighed, for nu er det skam ganske vist.

Tadaaaar.....

Lars har fået arbejdet i Odense, på SDU, fra 1. oktober 2006. Jeps, du læste rigtigt. Det umulige er simpelthen sket! Det kan altså godt lade sig gøre at få arbejde på Fyn. Han har søgt og søgt de sidste 2 år uden at få tilbudt en stilling. Men nu er det langt om længe lykkes. Vi er begge utrolige glade, og vi glæder os rigtig meget til at få en mere almindelig hverdag uden at Lars skal pendle mellem København og Odense. Nu får vi endelig mere tid sammen. :) *BIG SMILE*

Jobbet er "kun" et vikariat men er man een gang kommet inden for på SDU, så er det vist ikke helt umuligt at få noget andet derude bagefter. Lars søgte jobbet for 2 måneder siden, var til samtale, men blev ikke tilbudt stillingen. (han var ovenikøbet så ivrig for at de skulle ringe at han smed sin telefon i poolen da vi var på ferie)
I sidste uge, ringede de fra SDU og fortalte at hende der skulle starte som vikar, var blevet langtids-syg, og Lars blev tilbudt jobbet. Synd for vikaren men heldigt for Lars. ;)

TILLYKKE min skat, du har VIRKELIG fortjent det.

Det er rigtig skønt. Dog skal han til julefrokost-tam-tam med JJ - en fælles bekendt der også arbejder på SDU. Bør jeg være bekymret?? What the H... bare hendes magnetisme ikke smitter for meget af på ham.... *LOL*

Hvor blev sommeren af?

Sidst i august, og sommeren er skiftet ud med blæst og regn. Kedeligt, men vi må jo nok snart til at hive det varme tøj frem igen. Øv øv.

Indtil videre har det været en stille og rolig uge, hvor der ikke er sket så meget her. Den ene dag tager den næste. Mandag stod den på træning ligesom det gør i morgen, torsdag. Vi kom ikke afsted og træne i weekenden. Vi var simpelthen totalt smadret efter 12 timers besøg af 3 hyperaktive unger. Pust, støn. Det var lidt hårdt. *thihi*

I weekenden får vi besøg af en fælles bekendt til spisning og mon ikke der ryger en enkel shots ned eller 2? *BIG SMILE* Det skal nok blive RIGTIG hyggeligt, vi har lovet Lars at der ikke bliver for meget tøse-fnidder. I dag har jeg været ude og købe ind til menuen. Jeg tror det bliver meget lækkert, selvom jeg ikke har prøvet at lave det før. Men der skal jo være en første gang for alting ikke?

Om 1 - 2 dage vil jeg højst sandsynlig kunne afsløre vores lille "hemmelighed". Vi skal lige være heeelt sikre først, inden vi snakker for meget om det. Men selvfølgelig - vi håber begge at den er god nok. *blink blink*

Aftaler, frisør og en sød lille hemmlighed

Så har jeg langt og længe fået kontakt med min sagsbehandler, og det skulle ikke blive det store problem at få kontanthjælp som støtte til mine kurser. Jubiii :)
Jeg blev dog tilbud at få revalidering, men det har jeg pænt sagt nej tak til. Jeg har da lidt selvrespekt. Selvom det kunne være det nemmeste, bare at tage imod en månedlig check og ellers drive den af herhjemme, så vil jeg altså hellere arbejde et par timer hver dag, tjene mine EGNE penge og have det godt med det. Hvis jeg først stoppede med helt at arbejde, tror jeg, det ville blive ufattelig svært at komme i gang igen. Et eller andet sted er det sku også bare for nemt at give op og tage imod de penge. Det er ligesom, så har man ikke givet livet en chance. Selvfølgelig det vil nok være fedt de første 3 måneder at gå hjemme dag ud og dag ind, og have tid til kæreste, familie, venner, indkøb mm. Men hvor meget selvtillid og respekt for sig selv får man af det??

Vi er kommet i gang med at træne igen, og det er faktisk rigtig dejligt. Det har jeg savnet. Jeg er lidt stolt, jeg har været afsted 3 gange i denne uge. Pust, det er hårdt, men det er godt.

I dag har stået på rengøring og frisør-besøg. Vi får besøg af Lars' kusine + mand i morgen og deres 3 små børn. De skal overnatte hos os til søndag, da de skal til barnedåb inde i Odense tidligt søndag. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem og ikke mindst deres mindste bebs på kun 10 måneder. Hun er rigtig nuser. Men først skal vi lige et smut ud til mormor i morgen eftermiddag sammen med resten af familien.

Og så er der sket noget ret vidunderligt for Lars og jeg. Jeg kan ikke fortælle så meget endnu, kun at vi er super-glade - da det er noget vi har ventet utrolig længe på. Det er stadigvæk lidt tys tys, så jeg kan ikke sige så meget endnu. Om 1 uges tid kan jeg forhåbentlig røbe hemmeligheden... ;)

Ha' en rigtig god weekend.

Klap dig selv på skuldreren...

Det var hvad min terapeut sagde til mig i mandags da jeg var til samtale. Jeg fik ros. Masser af ros. Hun syntes jeg havde klaret nogle situationer rigtig godt!! Thumbs up!!

Det var faktisk en rigtig god samtale vi havde, vi fik snakket om de samtaler jeg havde haft med både AF og studievejledere, hvilket hun syntes jeg havde klaret med bravour. Jeg fortalte hende også at jeg sådan ret arbejdsmæssigt jo ikke er kommet så meget videre, da Tietgenskolen jo ikke kan tilbyde mig så meget. Men jeg fortalte hende om kompetencecenteret, hvor man har mulighed for at tage nogle kurser. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og hun nævnte at jeg muligvis vil kunne få kontanthjælp, til betaling for kurserne. Jeg vil ikke blive sendt ud i aktivering, da jeg jo ved hvad jeg vil, og hvis jeg får lavet en udd.plan, burde der ikke være så mange ben i det.
Nu skal jeg bare have overbevist en socialrådgiver hos kommunen om at det er en super ide at jeg skal have kontanthjælp. Nu må jeg se hvad de siger. Jeg håber at de vil støtte mig, for det ville være ret fedt at komme på nogle kurser, få opfrisket det jeg kan, komme stille og roligt i gang og være sammen med andre mennesker.

Der ud over, så har jeg fået min cykle. *weee* Den er bare super god at køre på. De kalder mig det gule lyn ude i byen nu. Du kan se et billede af cyklen her

Jeg tror jeg skal ud og lufte cyklen lidt i dag, når nu vejret er så godt...

210 POINTS!!!

Som tidligere fortalt var vi i går ude og bowle med efterfølgende spisning og biftur. Det var en rigtig hyggelig dag. Især fordi jeg fik muligheden for at give Lars nogle ordentlige kodyl-prygl i bowling. *hehe*

Jeg har ikke spillet bowling særlig mange gange, men jeg har ret hurtigt avanceret, og igår præsterede jeg altså at lave 6 strikes I TRÆK!! Lars var målløs, ligeså var jeg. Jeg ved ikke hvad der gik galt... eller måske hvad jeg netop gjorde rigtigt, men jeg kunne bare ramme keglerne på den HELT RIGTIGE måde. Så jeg slog altså gemalen med over 100 points. Ret uvirkeligt. Ny rekord, og den bliver nok svær at slå igen... Nu er det lige før at Lars ikke tør spille med mig længere. *fnis fnis*

Efter min sejrs-rus, tog vi noget hurtigt lunch og derefter i biografen for at se "United 93". What a movie. Den var virkelig god. Selvfølgelig meget dokumentarisk, men også meget nervepirrende og en film med utrolig meget action. Jeg sad virkelig laaaangt ude på stolen under hele filmen. Yarks. Bagefter var det lidt svært at komme ned på jorden igen. Sikke en film.

I dag står den bare på hygge-nygge, mens jeg i morgen skal til terapeuten fra morgenstunden, og ellers hjem og vente på at min nye cykel kommer. *jubii* Jeg glæder mig SÅ meget.

Træning og tankespind

Den 10 August 2006 var simpelthen DAGEN hvor vi fik taget os sammen og fik påbegyndt vores træning igen. Vi fik os regnet frem til at det er 2½ måned siden vi har været afsted sidst. For dårligt. Og vi skulle virkelig OGSÅ give os selv et STORT los i R....! Men nu er det gjort, og det var rigtig rart at komme afsted, få brugt noget energi og have denne dejlige fornemmelse bagefter. Vi var da i gang i 1½ time, så helt dovne var vi ikke. Nu er vi kommet i gang igen, og så fortsætter vi også!! Forhåbentlig gør det ikke alt for ondt i kroppen i morgen.

Vi havde en rigtig hyggelig aften i går på Brandts. Det var 10000000 gange bedre end da vi hørte TV-2 for et par uger siden. Pladsen var fuldstændig fyldt op, der var en fed stemning og selv support-bandet: Sylvester var suveræn.

Runrig var endnu bedre. De kan virkelig finde ud af at sætte gang i folk. Efter de første 2-3 sange var der dømt fællessang, og alle skrålede bare med. Jeg elsker deres musik, selvom jeg aldrig har været den STORE fan. Lyden af sækkepiber, trommer og en mand der bare fyrer den af. Det er bare godt!!
Jeg var især imponeret af deres trommeslagere. Flertal fordi de på et tidspunkt stod 4 mand på scenen og trommede løs - I TAKT! Og de blev ved i ca. 10 minutter. Bare hamrede løs. Virkelig fascinerende. Der var jeg målløs. Safri Duo go home!!

I dag har jeg snakket med studievejlederen på Tietgenskolen, jeg har rent faktisk snakket med flere, og jeg er blevet lidt klogere. De kunne ikke tilbyde mig så meget igen. Jeg kan ikke få genopfrisket min uddannelse inden for handel. Jeg må bare søge lærepladser og så håbe at der er nogen der vil ansætte mig selvom jeg har nogle huller på papiret. *wish me luck*

Jeg har dog den mulighed at tage en supplering til min studentereksamen, men det er på HH-niveau og mere rettet mod en finans/revisor/advokatsekretær-uddannelse inden en kontorudd. Så det vil være lidt spild af tid for mig. Den mulighed jeg har nu er at tage nogle kompetence-givende kurser som kan øge mine chancer for at få en læreplads. Det er for egen regning, medmindre AF vil betale noget af det. Det vil de højst sandsynlig ikke, da jeg ikke er arbejdsløs. Men jeg må snakke med dem i næste uge, og høre hvordan jeg står.
Alternativet bliver at melde mig arbejdsløs, hvilket jeg ikke er meget for. Men det kan måske blive nødvendigt.

I morgen skal jeg lige have overstået ugens sidste arbejdsdag. Det bliver nok lidt hårdt, da jeg pt. har en dårlig fod. *Avs avs*
Weekenden kommer til at stå på afslapning og bytur. Vi skal ud og bowle på lørdag i byens bowlecenter. Det er blevet renoveret, så det skal da afprøves. :) Jeg regner stærkt med at slå rekorden og give Lars nogle tæsk ligesom sidst!!

Små skridt

De sidste par dage er bare fløjet af sted med oprydning, læsning, veninde - og familiebesøg og total travlhed.

Jeg er i gang med at læse Anne Holt's "Det der er mit". Den er jeg virkelig opslugt af. Ligesom den forrige hun skrev. Jeg er nået dertil nu hvor jeg bliver NØDT TIL at læse resten af hendes bøger også. Hun er en genial forfatter der skriver pisse-godt. Forleden var vi ude og købe ny bogreol. Der er ved at være mangel af plads til ALLE vores bøger. Fandt en til rimelige penge, så nu glæder vi os til firmaet kommer med den i morgen.

I går var jeg på familiebesøg, det var rigtig hygsomt som altid. Jeg fik en STOR kasse af min mor med gamle tegninger og bøger fra da jeg gik i folkeskolen. Hehe, det var sjovt at se hvad jeg havde lavet da jeg var 7-8 år gammel. Ren nostalgi. Jeg nåede også lige at smutte forbi en veninde i går og få en sludder for en sladder. Kanon hyggeligt.

I dag skal Lars og jeg mødes efter arbejde og spise inde i byen hvorefter vi skal til Runrig koncert på Brandts. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har aldrig oplevet bandet LIVE. Jeg har ikke rigtig nogen forventninger til det, bare at det bliver en god oplevelse med fed musik og fadbamser.

Og så har jeg taget mig sammen. Jeg ved ikke hvad der er sket, om det er min terapeut, eller om jeg bare er ved at nå dertil hvor der skal ske noget. I løbet af den sidste uge, har jeg fået ringet til flere off. myndigheder for at få afklaring omkring nogle ting. Det var rart at få det gjort. Jeg hader at snakke i tlf med fremmede mennesker, men det rørte mig overhovedet ikke. Underligt!

I går fik jeg ringet til studievejlederen på Tietgenskolen for at aftale en dag hvor jeg kan komme forbi til en snak vedr. læreplads. Nu har jeg en fornemmelse af hvad jeg skal. En god fornemmelse. Det er satme mange år siden at jeg sidst har haft det sådan. Well, jeg havde sat mig for at jeg ville have ringet inden fredag, så jeg havde noget at komme med når jeg skulle til terapeut på mandag. For hun ville bare sige det samme til mig: ring til skolen. Jeg har fundet ud af; at når jeg sætter en mål for de ting jeg skal have gjort, så får jeg det også gjort. Ellers kan der gå uger, måneder.

I går tænkte jeg: jeg kan lige så godt gøre det i dag, som på fredag. Så er det gjort. Jeg spurgte mig selv: hvad er det væreste der kan ske? Og jeg kunne ikke komme i tanke om noget. Der var intet farligt ved det. Så jeg greb telefonen.

Udfaldet var så ikke lige det jeg havde forventet. Studievejlederen var der ikke. Han ville ringe tilbage, hvilket han ikke har gjort endnu. Hvis jeg ikke hører noget i dag, ringer jeg sku bare i morgen igen. Piece of cake. *thihi*

Jeg følte det lidt som en sejr bagefter. En lille sejr. Men det er de små sejre der gør at man kommer videre. Og jeg føler jeg er på vej nu. Tingene rykker sig. Ikke kun mig, men også mit liv og mine omgivelser. Det er rart at kunne mærke at jeg flytter mig.

Nu snart med ny cykel

Så er jeg tilbage igen efter at have luftet mine tanker og undertegnede i det (stadig) gode sommervejr. Men åbenbart har jeg også fået luftet min cykel en anelse for meget.

Jeg var inde i byen for at mødes med en veninde i sidste uge, på vejen derind punkterede den, jeg trak resten af vejen, og parkerede den tæt på cykelsmeden. Jeg ville gå ind med den næste dag. Daten med veninden blev halv-sen, og jeg gad derfor ikke gå forbi min cykel for at tjekke at den stadigvæk var der, men skyndte mig bare ned til bussen - og så hjem!

Næste dag da jeg kom ind efter cyklen - jaah der var den væk, så nu er jeg cykel-løs. Øv øv. Men heldigvis er mit forsikringsselskab (top danmark) lynende hurtig, jeg har allerede fået pengene og har fået bestilt en ny og ret sej cykel hvis jeg nu selv skal sige det.

I sidste weekend gik vi i gang herhjemme med et lidt større projekt - oprydning i klædeskab og skuffer. Tøj, tøj og tøj. Kors, der var meget. Vi har givet en hel del til tøjindsamlingen. Vi bruger det simpelthen ikke, og meget af det var også slidt. Men næste gang jeg bare OVERVEJER at købe nyt tøj, bør jeg måske liiiige kigge i mit skab først. *tralala*

Og så har jeg fået overtalt Lars til at købe en bogreol mere til alle MINE.. øøhh vores bøger. Jeg er jo bogsamler - jeg kan ikke gøre for det. Det er ved at blive lidt trægt med plads, så nu skal vi ud og kigge på ny bogreol.

"Sammenstødet" med en gammel veninde overskyggede lidt det at jeg var på AF i sidste uge og snakke med en erhversvejleder. Spændende spændende. Han satte en masse tanker i gang hos mig, og fik mig virkelig til at tænke over nogle ret interessante indgangsvinkler til mit kommende arbejde.

Jeg tænker som en gal, men jeg tror først jeg rigtig kan tage en beslutning når jeg har snakket med en studievejleder. Så det bliver projektet i næste uge. Manden på Af mente dog godt jeg kunne regne med at komme i arbejde / få en læreplads inden for 3 - 6 måneder. UH, det ville bare være dejligt. Jeg trænger sådan til at komme i gang igen, komme videre.

Jeg føler ikke at jeg gror fast, jeg har jo et arbejde, jeg lever ikke af dagpenge som så mange andre. Men jeg trænger bare til at der skal ske noget nyt. At jeg også føler at jeg kommer videre psykisk. Og det sker vist kun ved at se skrækken i øjne - og møde nye mennesker på en arbejdsplads.

I aften skulle vi have været til fest, men det er aflyst. I stedet har vi købt en flaske rigtig god hvidvin, lidt guffe-guffe og så er planen vist at vi bare smider os på plænen i aften. Det skal nok blive meget hyggeligt.

Her til sidst - lidt nyt fra min HP på www.cglasdam.dk. Jeg har fået ny gæstebog, der også virker. Genialt ikke? Den anden jeg havde var lidt ustabil og ALTID spammet. Det burde ikke ske med denne. Desuden har jeg oprettet en mailinglist her på bloggen, så hvis du vil have en mail når der kommer opdatering - bare smid din emailadresse i formlen, og du får en reminder når jeg skriver herinde næste gang.

Puha, sikke en dag

Den 1. august 2006 har absolut ikke været en af de bedste dage i mit liv. En kontrovers med en veninde er endt rigtig grimt. Jeg har sagt nogle ting, hun har lige så - og vi har begge opført os ret dårligt overfor hinanden. Spørgsmålet er så nu - kan venskabet holde til det?

5 års venskab er sat i venteposition. Det bliver aldrig et venskab som før dette ragnarok, det er hellere ikke sikkert at vi vil blive hinandens fortrolige igen. Den brist der er sket imellem os, er måske for stor til at vi vil kunne stole 100% på hinanden.

Måske hvis vi på en eller anden måde kan lægge alt det her fra os, kan vi begynde at stole på den anden igen. Ikke i dag, ikke i morgen, men en dag. Måske læger tiden alle sår??