Man tror een ting...

og får noget andet at vide. Ja, det var sagens kerne da jeg i går var til samtale hos min sagsbehandler. Jeg har hele tiden fået at vide af min terapeut og den første sagsbehandler jeg havde, at jeg kunne blive henvist til et arbejdsprøvningsprojekt der hedder REVA. Et revalideringstilbud til folk som jeg der ikke er fuldt arbejdsdygtige.

Well min nye sagsbehandler - der i øvrigt er en utrolig sød een af slagsen - fortalte at det ikke kunne lade sig gøre af den simple grund at jeg ikke får dagpenge. Oven i det er der omkring 1 års ventetid inden man kan komme til. (det var jeg ikke lige blevet oplyst om tidligere)

Jeg havde en god snak med min sagsbehandler i ½ time hvor vi fik snakket mine muligheder igennem, og hvilke andre projekter de havde at tilbyde mig. Hun nævnte et projekt der hedder "det rullende jobteam" som jeg nu er blevet henvist til. Der er ikke særlig lang ventetid, og det virker som om at det er bedre for mig end reva-huset. Der bliver taget hånd om hver enkel person, og man er selv med til at styre hvor lidt / hvor meget man kan holde til at arbejde. Efter et par samtaler hos jobteamet finder de i samarbejde med mig den rigtige praktikplads. Hvis forløbet går godt, kan man få forlænget praktiktiden - og i nogle tilfælde endda blive ansat med løntilskud. Det er nu ikke noget jeg regner med. Jeg tager een dag af gangen, så må jeg se hvad der sker.

Tid til fornyelse

Så nærmer sig den søde juletid, og de første juleindkøb er blevet gjort i dag. Det var faktisk meningen at jeg bare skulle ose lidt og finde inspiration til julegaver. Men så faldt jeg lige over et par stykker - og vupti, så kunne jeg krydse et par stykker af i listen over dem der skal gives gave til. *dejligt dejligt dejligt*

Desuden har jeg været til samtale hos terapeuten i dag. Det var mest et høfligheds-visit. Jeg havde ikke så meget at snakke med hende om, jeg var ikke særlig gearet til at snakke kognitiv og det varer heller ikke særlig længe inden jeg bevæger mig videre i systemet.

På onsdag skal jeg til samtale hos min sagsbehandler hvor vi skal udarbejde en ressource-profil der skal afgøre om jeg opfylder kriterierne for at blive henvist til REVA-huset. *håber håber håber* Jeg har kun hørt positivt om det, og jeg tror virkelig at det er det helt rigtige for mig.

Jeg skal have sparket, og det får jeg nu. Jeg bliver på en god måde "tvunget" ud i det virkelige liv. (selvom det jo er ret beskyttet i en arbejdsprøvning)
Jeg bliver nødt til at se angsten i øjne, hvor jeg til daglig - for det meste - kan ignorere den og de situationer der tricker mig.

Og hvad er der egentlig at være bange for? Man har bange anelser om noget som man tror vil ske, men ikke har nogen forudsætning for at vide. Mest af alt er man jo bare bange for sig selv. Bange for at give los og vise omverden at man har lige så meget ret til at være her som alle andre. Bange for at vise hvad man kan, og at man rent faktisk ER god til noget.

Jeg glæder mig samtidig med at angsten nogle dage får taget i mig. Så frygter jeg at det vil give bagslag som det har gjort før, og at jeg ikke kan bekæmpe min frygt. Men hvis jeg giver op, og putter mig godt herhjemme i mit eget univers, bliver sygdommen bare forstærket og det er absolut ingen god udvikling.

Selvfølgelig, det er skræmmende, og jeg ved jo ikke hvad der venter mig. En ny verden med usikkerhed og angst for det ukendte, men forhåbentlig også sejre, succes og personlig udvikling. Jeg ved ikke så meget om projektet andet end at der bliver lavet et individuelt forløb tilrettelagt udfra samtaler med jobkonsulenten og lærere. Herefter bliver man sendt i arbejdsprøvning i 2-3 måneder, for at prøve kræfterne af. Det er en suveræn mulighed for at finde ud af hvad jeg har lyst til og især hvad jeg er god til.

Det bedste ved det hele er, at der også er psykologere tilkoblet huset, og at jeg højst sandsynlig vil få nogle samtaler med en prof. psykolog der vil kunne sætte lidt skik på min angst. Det er sku fedt.

Har satan en fætter?

det vides ikke, men ifølge stand-up komikeren Carsten Bang har han i hvert fald en kusine.

Vi var inde på Magasinet i Odense i torsdags for at se hans nye show. Det var ret godt! Og da showet blev optaget, fik vi efterfølgende lidt mere for pengene, da han godt ville lave nogle såkaldte "fraklip". Skide sjovt, et show der varmt kan anbefales.

I dag har bare været en rigtig hygge-lørdag med frokost på Carlslund Kro i Fruens Bøge. Lars' ide. Han synes det var dårligt af os at vi bor så tæt på kroen, og aldrig har været dernede forbi. Vi fik begge æggekage. Damn, det var godt, men nu skal vi heller ikke se skyggen af hverken æg eller kage det næste ÅRS TID.

Resten af weekenden bliver bare hygge, men nok med en gang træning i morgen. Det bliver vist nødvendigt med den kaloriebombe vi har fået i dag. *ups*

Vi var også lige forbi posthuset i Dalum i dag efter min pakke var Borgens forlag. Det var min gave fra bookworm der var kommet. *wee* Så nu kan jeg rigtig få læst "the devil wears prada". Det glæder jeg mig rigtig meget til. Ud over bogen havde de også sendt deres katalog over bøger, 2 prøvelæsninger på 2 forskellige bøger og en mussemåtte. Imponerende synes jeg! Jeg skal vist til at vinde nogle flere bøger. *thihi*

Fortsat god lørdag, og rigtig god weekend.

I need some fine wine, and you - you need to be nicer

Jeg har været med i en konkurrence på nettet og har vundet en bog af Lauren Weisberger der hedder: "the devil wears prada". *jubii* Min gode veninde der også var med i konkurrence, kommer med et spinkelt tillykke og kalder mig ellers for et svin. Tsk tsk.
Jalousi er en grim ting. *LOL*

Ej, hvis du er sød, må du godt låne den - HVIS DU SPØRG PÆNT!!!

I dag står den på julefrokost i det kbn'ske. Jeg glæder mig rigtig meget, det bliver helt sikkert en rigtig sjov aften.

Menuen kommer til at stå på følgende:

• Carpaccio på ruccola med pesto
• Kalvemedaljoner med pariserkartofler, sugarsnaps og sauce
• Chokois, supergode chokovafler og en chokocreme sag...ren choko kamp

Jeg er allerede sulten ved bare tanken. *mums*

Forhåbentlig har vi ikke så mange tømmermænd i morgen, så vi kan nå en tur i Tivoli og se deres julemarked inden vi drager tilbage til Fyn. Imens bliver misserne passet af søs der også skal være hus-sitter. Det er egentlig ikke nødvendigt, men hun insisterede. Så sådan bliver det.

Rigtig god weekend til jer alle.

Knus fra det heldige svin

MEAT LOAF KOMMER TIL DK

Ja, nu er det ganske vist. Meat Loaf kommer til næste års Rock Under Broen. Whao siger jeg bare. Og billetten er købt. Den vil jeg ikke gå glip af. Jeg har aldrig oplevet ML LIVE, men Lars har - og han var ret begejstret. *cool* Jeg kan næsten ikke vente. Ud over ML er der kun blevet offentliggjort et par enkle kunstnere deriblandt Dick & Gay (Bavdr!!) Sandmen, Ufo Yepha og Shubidua.
Men ML? Wuhhhuuuuu!

............

Så er årets første julegave blevet bestilt og købt. Julegave til min kære Lars. Han er nysgerrig, men det hjælper ikke noget - han må vente til juleaften. Jeg har også fået købt alle rafle-gaverne i dag. Det blev til nogle ret sjove af slagsen. Nu håber jeg ikke at jeg bliver alt for upopulær til julefrokosten. *thihi*

Og så er det langt om længe lykkedes mig at få en aftale i hus med min sagsbehandler der skal vurdere min mulighed for at komme i arbejdsprøvning. Nu skal jeg ind og snakke med hende sidst i denne måned, forhåbentlig kan jeg trumfe en aftale igennem. Tjaaah, hvorfor skulle det ikke lykkedes? Det må da være bedre at få mig ud på arbejdsmarkedet igen i stedet for at jeg går herhjemme og er sygemeldt - sådan delvist i hvert fald.

NU er jeg træt af at gå hjemme på deltid. Jeg har jo mit natarbejde, men det er bare ikke nok længere. Jeg vil videre, og jeg vil ud blandt andre mennesker. Jeg savner virkelig at have kontakt med omverdenen. Jeg har Lars, jeg har min familie, venner - men det er bare ikke nok længere. Det må betyde at jeg er ved at være rask - jeg VIL det her nu, jeg brænder virkelig for det. Det er altså en skøn fornemmelse!!!

Da min terapeut første gang nævnte REVA-huset og at jeg kunne komme igennem et revaliderings-system og videre ud i det virkelige liv, blev jeg super glad. At der virkelig fandtes sådan en løsning - det passede lige til mig. Da jeg havde tygget lidt på det, følte jeg mig ret sikker på at det var det jeg ville - men ikke lige nu - om et par måneder måske. Min terapeut pressede på da hun syntes jeg skal ud nu hvor jeg er psykisk stabil, og at når jeg går og keder mig, er det da bare med at komme af sted.

Ja selvfølgelig er jeg nervøs for det, men heeey, jeg har jo kommunen og en masse prof. folk i ryggen, og der er jo ikke andet at gøre end at springe ud i det. Og faktisk - føler jeg mig klar, når jeg føler efter er jeg spændt og nervøs - men på den gode måde. Jeg glæder mig til at komme derud hvor alle de andre er og jeg ser frem til at få en mere indholdsrig hverdag.

De sidste halve år har jeg været i behandling hos en terapeut, som virkelig har gjort meget for mig. Den behandling skulle jeg have haft for MANGE år siden. Men skidt pyt. Det hjælper nu, og psykisk har jeg flyttet mig meget i løbet af de sidste 6 måneder. Inden jeg begyndte i behandling sad jeg fast, jeg rykkede mig ikke ud af stedet - hverken psykisk eller fysisk. Jeg gjorde intet for at komme videre i mit liv, og psykisk var det helt skidt. Nu har jeg fået så mange kognitiv-adfærds-terapi-indsprøjtninger at jeg efterhånden godt kan se de dårlige vibes når de kommer. Oven i det har jeg fået en hjælpende hånd til at komme videre i mit liv, nu kan jeg pludselig se en fremtid for mig.
Det er skønt!

Raflegaver

Nu nærmer sig tiden hvor julefrokosterne skal afholdes. Jeg slipper heldigvis nådigt i år - jeg har kun 2 styks. En her i den kommende weekend sammen med nogle af Lars' og mine fælles venner samt en i december med en tøseflok.
Man kan ikke holde julefrokost uden de såkaldte raflegaver. I år er det blevet pålagt mig at købe gaverne, og damn hvad skal man købe? Det skal både være seriøst, sjovt og måske også et par hadegaver imellem.

Jeg har surfet lidt på nettet efter nogle gode ideer, og fandt frem til nogle ret gode muligheder. Her følger et par stykker:

• juleslips med musik
• drikkespil eks. ludo, skak mm.
• en grim termokande med blomster på
• en dåse flåede tomater pakket pænt ind (modtagerens ansigt plejer at være guld værd når gaven åbnes)
• et skrabelod
• Tena for men
• grimme julemands-sutsko

Der er jo masser af muligheder - bare et smut i Tiger og find den mest grimme og mest ubrugelige ting. Så er gaven hjemme. :)

Jeg vil bevæge mig ud i det kolde vejr, og se om jeg kan finde et par raflegaver. *thihi*

Go' onsdag herfra

Rød weekend

Du undrer dig måske over min overskrift - og nej det er ikke fordi jeg har været ude og smadre nogle kbh'nere i weekenden eller at det er "DEN TID" på måneden.
Det skyldes dog at jeg vist var lidt overmodig i fredags og tog et par minutter længere i solariet end normalt. Jeg bliver jo aldrig ordentlig brun, så hvorfor ikke trække den lidt. Der er åbenbart en mening med at man skal følge de anvisninger de giver. Da vi ankom til Kokkedal fredag aften var jeg knald-rød på stortset hele kroppen - jeg lignede en stegt reje der havde ligget LIIIIIGE et par timer for meget i solen....
*Av av av*

Så hele lørdagen gik jeg og beklagede mig - uanset hvad jeg gjorde eller hvor jeg opholdte mig gjorde kroppen ondt. Til sidst gik jeg i seng, lod kroppen falde til ro og jeg fik da også et par timers søvn inden vi skulle holde fødselsdag for Lars' niece om aftenen. Jeg frygtede lidt for barndåben søndag, men meget af solbrændtheden havde fortaget sig i løbet af natten, så i går tog vi til barnedåb inden turen gik tilbage til Fyn. Det var en god barnedåb, hvor Lars stod fadder sammen med barnets storebror, onkel og moster. Efterfølgende var der spisning hos forældrene. Vi havde en hyggelig eftermiddag i godt selskab. Det er ikke så tit at vi ser den del af Lars' omgangskreds, så vi fik indhentet det forsømte og fik et par sjove timer sammen.

Men hvor rart det end er at være på visit i det sjællandske, så er det nu også dejligt at komme hjem til sig selv og sine dyr igen. Der er intet så skønt - som ens egen seng. *nice*

Min solbrændthed er langsomt begyndt at fortage sig, og min kropstemperatur er ikke længere oppe på 60 grader. Jeg er ikke nået dertil endnu hvor jeg kan begynde at grine af min egen fejltagelse, for DAMN - det kan absolut ikke anbefales at rende rundt med skoldhed krop....

Weekend

Så er det langt om længe blevet weekend. Skønt! Og hvad er bedre end at slutte ugen af med en tur i motionscenteret og efterfølgende en gang i solariet. Uhmm. Det kan altså godt anbefales på en kold efterårsdag som i dag. Så har man det straks meget bedre.

Weekenden kommer til at stå i familiens tegn med fødselsdag og barnedåb. Så selvom det nok bliver lidt stressende, håber jeg vi også får tid til at slappe lidt af.

I onsdags havde jeg vovet mig ud i regnen - jeg var i biffen og se "the devil wears prada". Filmen var okay, men ikke een af de bedste jeg har set. Jeg synes i hvert fald ikke at den var så god som anmelderne har gjort den til. Men en ting må jeg sige - Meryl Streep, hun er sku for rå, for sej og noget af en led kælling. Hun spiller godt, og passer PERFEKT ind i rollen som... yeah... the devil...

Ha' en god weekend.

Knus fra Christina
- nu med ny frits helmuth -

Regnvejrsdag i november

Så er halvdelen af ugen gået, og kun 2 arbejdsdage tilbage inden weekenden står for døren. *skønt* Vi får en travl weekend med niece-føsdag og barndåb for lille Caroline. Det bliver lidt hårdt, men mon ikke det går alligevel?!!

I dag har jeg fået ordnet "ugens lektie". Jeg havde nogle småting der skulle afklares med kommunen. Nu er jeg godt forberedt når jeg snakker med min terapeut på mandag. Det var rart at få de ting af vejen - og helt uden angstanfald. *weee* Det må da betyde at det går i den rigtige retning, og at jeg flytter mig rent psykisk.

I aften skal OB spille på hjemmebane mod nedrykkerholdet Brøndby. Uuuuh, spændende, men mon ikke at OB kan slå dem. *jeg krydser fingre*
Jeg er desværre ikke hjemme til at se kampen - øv øv. Jeg skal i biffen med en veninde og se tøsefilm. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ser dog ikke særlig meget frem til at skulle ud i regnvejret. *hrmmm*

Motion er godt...

meget motion er ENDNU bedre...

Jeg har været til træning i dag. Og støn, jeg synes det var lidt hårdt. Spagetti-armene var lidt lange bagefter og mine betontunge klodser slæbte sig de 500 meter hjem til lejligheden. Det lyder rigtig hårdt ikke?
Første gang på 1½ uge at jeg styrketræner - hvorfor lære jeg det aldrig?? Styrketræning 1 gang om ugen, ellers får jeg slaskearme og ondt i hele kroppen dagen derpå. *Av av*
For det meste konditionstræner jeg bare - det er så nemt. Op på løbebåndet og derud af. Men det er jo også meget godt at få styrketrænet kroppen, og især at få vist muskelmændene hvordan RIGTIGE kvinder træner. *thihi*
Forhåbentlig bliver jeg skånet for de væreste smerter i morgen.

Ud over træningen har jeg ikke været den mest aktive i dag. Jo, jeg har været ude og handle, men ellers er den bare stået på hjemlig hygge. Jah, jeg var rigtig smart i dag. Jeg tog på indkøb i den tro at Kvickly havde de ting jeg skulle bruge. Da jeg kommer ud i butikken står jeg længe og glor på hylden med konserves dåser. Der skulle være et tilbud. Ja, der SKULLE. Jeg gloede rundt, og gik butikken rundt 3 gange inden jeg opgav det. Jeg fandt resten af mine vare og gik mod kassen. Jeg overvejede at spørge hvor de havde gjort af tilbudsvaren, men var blevet rigtig tøse-fornærmet. Så kunne det også være lige meget.

Jeg kørte hjem, og som det første kiggede jeg reklamen fra Kvickly efter. Næh, der var sku da ingen tilbud på den vare. Hvor fa'en havde jeg så set det tilbud? Bilka, aaaaarh, så gik der et lys op for Frk. Glasdam. Hehe. Jeg priste mig lykkelig for at jeg ikke havde brokket mig i butikken i dag. Det kunne have været kønt. Brokke sig over en vare de ikke havde på tilbud. Godt at man kan holde sin mund en gang imellem !! *thihi*

Mine dyr er håbløse, ugidelige og de mest dovne kræ der findes på denne jord. En bi kom i formiddags ind i lejligheden. Emma kigger godt nok efter den, men ligger sig ned igen, med ryggen til – og sover videre. Victoria er jeg inde for at vække. Så må hun sku mande sig op, og vise at hun i det mindste stadigvæk har nogle jagtinstinkter. Men næh nej. Jeg placerer hende foran bien hvorefter hun bare glor på den, gaber højlydt og kigger underligt op på mig. Suk, jeg lukker den stakkels bi ud igen, så den kan sladre til dens bisværm at her i denne lejlighed er der ingen insekter der behøves frygte for deres liv. Umulige dyr – det er hvad jeg har!!

Ps! Bien hedder iøvrigt IB - jeg fik en særdeles hyggelig snak med den inden jeg lukkede den ud i det fri.

Forvirrende mandag

Så er en ny uge startet - og ret forvirrende faktisk. Jeg har været på job som jeg plejer, men måtte undervære min varme dyne da jeg kom hjem igen. Jeg havde en aftale med min terapeut kl. 8.40 som jeg ikke kunne løbe fra.

Da jeg kom derop var hun ½ time forsinket, så jeg KUNNE bare sidde og glo. Spild af tid, men så gik tiden da med det. *thihi* Tiden var lidt presset i dag, og jeg følte ikke lige noget behov for at krænge min sjæl ud under pres. Det blev derfor mest en snak om min økonomiske og arbejdsmæssige situation. Jeg har haft nogle problemer med at kommunen ikke ville udbetale penge til mig. Jeg tror at min terapeuts stærke magnetisme gjorde at jeg fik min sagsbehandler i tale efter snakken med min terapeut. Nu sker der måske endelig noget.

Vi snakkede som sagt også om når jeg nu (forhåbentlig) snart skal i arbejde. Hun nævnte et projekt der holder til i REVA-CENTERET her i Odense. Det er et tilbud for fysiske og psykiske handicappede. Der er tilknyttet lærere, psykologere og jobkonsulenter. Man går på kurser, lære at omgås andre mennesker, man snakker med psykologen om ens psykiske tilstand og man snakker med jobkonsulenten om mulig jobs. Man kan endda komme i jobtræning samtidig med at der bliver taget hånd om een både fra centeret og fra arbejdspladsen. Det lyder ret godt faktisk, og jeg tror det er en ideel mulighed for mig for at komme videre ud i det virkelige liv.

Da jeg gik fra min terapeut var jeg ret positiv. Jeg har ikke vidst at jeg kunne blive tilknyttet sådan et center, og slet ikke at jeg kan få så meget hjælp. Nu skal vi bare få overbevist min sagsbehandler om at det er det helt rigtige for mig. Det bliver nok ikke så nemt. Det er jo skide svært at se at man har det dårligt når det er en psykisk lidelse. Men jeg tager det oppe fra og ned, tager tingene som de kommer, så må jeg se hvad fremtiden bringer. Men lige nu ser det faktisk ret positivt ud. Lige pludselig ligger der nogle muligheder åbne for mig som jeg ikke vidste jeg havde. Det giver da en god fornemmelse indeni.

Weekend

Skønt med weekend, især når man absolut INGEN planer har - eller det vil sige... næsten ingen. Jeg har jo svært ved ikke at lade mig lokke med til både det ene og det andet.

I dag har den dog bare stået på rengøring, oprydning og tøjvask. Det var tiltrængt og dejligt at få det gjort. Da Lars kom hjem var jeg godt og vel færdig, så kunne vi nyde resten af fredagen sammen.

I aften skulle jeg have været i biffen og se "the devil wears prada" men min kære veninde er blevet sløj, så vi har udskudt det - måske til på søndag. Se den skal vi i hvert fald. Den er indbegrebet af fed tøsehumor. I morgen står den på familiehygge for mit vedkommende. Lars skal til ølsmagning hos hans fætter. Jeg var inviteret med, men øl og mandehørm? Nej tak.
Jeg er jo ikke den store øl-drikker, så jeg foretrækker en hjemmeaften i stedet. Meeen jeg har da fået årets første juleøl. Nammenam. Det kalder jeg en god øl.

Det er ret vanvittigt allerede at se julestads i butikkerne, folk snakker om julegaver og ønskesedler, årets juleand, juletræ osv. Jeg er slet ikke kommet i den stemning endnu - men første december, så skal du bare se!!! Det virker bare sååå langt tid til. Jeg synes ikke det er længe siden at det var sommer, høj solskin og 30 grader. Men det er det jo nok alligevel.

Heldigvis bliver julen ikke så stressende for os i år. Vi skal holde julen her i Odense, og skal ikke tænke på at skulle til Jylland. Det bliver meget rart + der ikke er SÅ mange julefrokoster der kalder. Julen skal jo også nydes - og ikke jages igennem.

Vi havde planlagt at skulle holde en fest i anledning af at Lars er blevet FULDTIDSFYNBO. Han fik jo simpelthen så meget vin at vi aldrig når at drikke det selv. Det skal vi have hjælp til - og heldige os kender vi nogle mennesker der gerne vil hjælpe os med det. *thihi* Men efter et kig i kalenderen bliver det nok først i det nye år.

Og yeah så er der en lille nyhed herfra. Til næste år skal jeg være tante.. igen. Familieforøgelse igen igen. Min svoger og svigerinde skal være forældre igen. De venter barn til juni - kriminelt tæt på min fødselsdag. Men jeg har sagt - den rør de ikke!!!! Men vi ser frem til at møde det nye medlem af familien.

4 år

1. november 2006 er dagen hvor Lars og jeg har været sammen i 4 år. Ufatteligt, men sandt. For 4 år siden kom Lars ind med 4-toget fra Københavnstrup, og på Odense banegård stod en nervøs men også meget spændt Christina der skulle møde ham den søde fra Sjælland.

Daten skulle kun vare den ene dag, men vi syntes så godt om hinanden, at det endte med at Lars først tog hjem søndag eftermiddag. En hel weekend sammen hvor vi fik lært hinanden RIGTIG godt at kende. Det føltes rigtig dejligt, og jeg havde slet ikke lyst til at give slip på ham igen.

Det første års tid bestod af pendle-ture over Storbælt. Hver søndag var ren tortur når man var nødt til at sige farvel med vished om at der måske gik 2-3 uger inden man så hinanden igen. *suk* I december 2003 hev vi begge to teltpælene op og flyttede sammen. Vi havde fået en lejlighed her i Odense, hvilket vi var rigtig glade for. Det var et stort spring for Lars at skulle flytte til Fyn, men det virkede meget naturligt, og det var dejligt at vi nu skulle dele hverdagen sammen.

Efter 1½ år i vores lejlighed valgte vi at flytte igen - dog kun 100 meter over på den anden side af vejen. Vi havde fået tilbudt en billigere, større og bedre lejlighed. Sommeren gik med flytning og indretning - og selvom det er over 1 år siden vi flyttede ind bruger vi stadigvæk tid på at gøre vores lille bo rigtig hyggeligt. Det bliver vi nok aldrig færdig med.

I september i år fik Lars endelig arbejde på Fyn. På SDU i Odense der ligger under 5 km fra vores hjem. Det er helt perfekt. Nu har vi meget mere tid sammen end før, vi er mere afslappede og kan nemt tage i byen på en hverdagsaften. Skønt! Vi har fået et helt andet forhold, hvilket er rigtig rigtig dejligt.


TILLYKKE MED DAGEN, MIN SKAT

I aften skal vi ud og fejre dagen med bowling - jeg skal jo have bevist EEN GANG FOR ALLE at jeg er bedre end ham...

Bagefter står den på middag på restaurant. Det skal nok blive en rigtig hyggelig aften.